SENESTE NYT KONCERTER
NYT ALBUM:
SÅDAN ER DET BARE
- udgivet 3. marts 2008
KØB CD-DVD:
- DmD-shop
- iMusic
HISTORIE HVEM ER VI? AUDIO VIDEO - og texter ! HVA SIR FOLK ? DmD-SHOP

LYT
-
Presse
-
Anmeldelser
-
Fan anmeldelser
-
TV-spot
-
Album video
-
Om sangene
Albummet indeholder 1 CD med 10 nye sange og 1 DVD med optagelser fra studiet - og klip fra en speciel fan-koncert i studiet
NYT ALBUM - "SÅDAN ER DET BARE"

Endelig: Så kom vores første album med nye sange i 5 år: SÅDAN ER DET BARE ... - 10 nye sange med DmD til glæde og fest - sange vi forhåbentlig alle vil skråle højt med på ved koncerterne i fremtiden ... !

Efter opsamlingen Vores Bedste i 2006 måtte vi lave ny musik, hvis vi ville videre. Det lykkedes heldigvis, og vi er meget glade for resultatet - men ikke nok med det: Publikum er enige med os ... Vi blæste direkte ind på 1. pladsenhitlisten - og fik platinplade efter kun én uges salg. En skøn fornemmelse. TAK for det, allesammen ... ! 

Fan-dommen er klar: Dette album er fuldt på højde med de første DmD-albums - måske endda bedre. Store ord ... lad os også høre din mening: Deltag i afstemningen HER - eller skriv en anmeldelse af albummet i vores FORUM

Højt humør DmD 2008

OBS - KØB enkelt tracks fra albummet her:  iTunes

 

Trackliste CD:
text
lyt




1:
Oberstindens ouverture

2:
Intet at frygte
3:
Gå din egen vej 
4:
Sådan er historien - NY single
5:
I en biograf nær ved dig
6:
Jeg kommer igen
7:
Ud og flytte bjerge
8:
Griber du mig når jeg falder?
9:
Vi er de gode
10:
Hvis du kan høre mig
11:
Mor jer nu godt

Læs om de enkelte sange herunder:
Onkel Stanley pryder digipackens bagside

KØB albummet i DmD-shop

SÅDAN ER DET BARE - om albummets indhold ... 

CD'en:

Ud og flytte bjerge - en positiv uptempo sang i ren DmD-stil - dvs. med vores karakteristiske  "onkel-reggae" iblandet. Den handler om, at alt kan lade sig gøre her i livet, hvis blot man selv tror på det. Et dejligt positivt budskab. Sangen har været med på vores Tour 2007, hvor publikum har taget godt imod den - og den er allerede udsendt som single nr. 1. Lyt til en smagsprøve - eller køb sangen - HER

Griber du mig når jeg falder? - en stor, og meget smuk ballade, når vi selv skal sige det. Den er bygget op som en latino-agtig popsang, nogen radio DJ's har kaldt den "Santana på dansk", hvilket formentlig skyldes Steffen's fantastiske guitarsolo midt i tracket. Texten handler om livet og døden - og om at kæmpe imod de negative kræfter & yde det bedste i sit liv, inden hammeren falder endeligt, når vi dør ... Vores koncert publikum er ret vilde med sangen - det er i hvert fald det, de har signaleret til os ved Tour 2007. Sangen er single nr. 2 fra albummet - hør en smagsprøve - eller køb sangen som MP3-fil - HER

Jeg kommer igen - har været med ved enkelte koncerter i 2007. Tracket blev et live-track fra Train i Århus i maj 2007 - hvor vi havde recording-udstyr med. Sangen er en klassisk DmD-ballade, hvor der males med den helt store pensel. Texten handler om magtmennesket, der ødelægger den lille mand - som altså i vores tilfælde er en dame ... nemlig Rie. Omkvædet slutter med ordene: "Ligemeget hvordan, du kører mig ned - jeg kommer igen" ... 

Gå din egen vej - en dejlig, hurtig reggae-inspireret sang - lidt i stil med "Hey mr. Spåmand" fra vores 6. album. Den indeholder bl.a. en herlig guitarsolo fra Pastor Qwist, hvor det lyder som om han sparker til sin forstærker - eller gjorde han det virkelig? Melodien er skrevet af onklerne i fællesskab - texten handler om at turde gå sine egne veje, og ikke følge bevidstløst i andre menneskers fodspor, hvis man vil have succes med noget her i livet.

Intet at frygte - en glad rock-inspireret sang med det positive 60-er agtige budskab: "Hør det befriende rygte: Du har intet at frygte". Den kan ses som en glad protestsang imod dommedagsprofeterne, der er på spil igen med forudsigelser om jordens undergang - en text der ligger i forlængelse af texten i "Nu kan det kun gå fremad". Sangen er en af top favoritterne hos vores hardcore fans fra dmdsupport.dk der har smuglyttet til albummet. Se Charlotte's anmeldelse HER

Sådan er historien - ægte DmD-reggae, når det er bedst, synes vi. Onkel Stanley åbner sangen med sin karakteristiske "Jo-jo-mand", som vores fans kender så godt fra koncerterne - og så vugger det ellers derudaf, mens Rie synger på den dejligste dovne måde, man kan forestille sig. Texten handler om fænomenet: At lyve - og postulerer, at vi alle lyver for at fremstille historien, sådan at forfatteren står i et bedre lys ... og hvad er der så galt i det ... ? 

Mor jer nu godt - en bevægende lille farvel-sang med en meget smuk & melankolsk melodi, skrevet af Klaus K & Bolvig. Texten handler om at være glad, selv om man skilles - måske for altid. Sangen står højt på hitlisten hos vores hardcore fans. Se Mia's anmeldelse HER

I en biograf nær ved dig - en glad DmD party-sang i retro 60'er stil. Det er den eneste sang på pladen, som ikke er indspillet live i studiet - den er i stedet bygget op over et gammeldaws trommebeat, som Kasper lavede i øvelokalet. Texten er speciel: På overfladen ligner det en almindelig "dig og mig" popsang, men underneden lurer en kritik af den politiske formynder-stat og alle de nye forbud, regler og krav, som danskerne er sat overfor idag. Sangen er udsendt til radioerne som 3. single fra albummet - og kan købes som MP3-fil

Vi er de gode - albummets største sang med marchtrommer, store strygere, kæmpe kor og hylende guitarer. Kan stilmæssigt minde lidt om "Vi skal nok få gjort en mand ud af dig" - men er endnu mere brutal i sit tonesprog med brug af pisk & lyde fra helvedes forgård. Sangen ligner et maleri fra 1500-tallet, der viser et krigs-lignende kaos, hvor en række lænkede slaver drives fremad imod helvede af deres herrer, som hævder at de har retten til overmagten, fordi de er "de gode". Texten kan ses som en kommentar til sundheds-tyranniet (eller godheds-tyranniet) i verden idag ... 

Hvis du kan høre mig - vi havde ellers lovet os selv, at vi kun måtte have nye sange med på albummet. Men vi "kom til" at lave denne live-i-studiet version af det gamle Lis Sørensen-nummer, som er skrevet af onklerne i 1987 med text af Anne Linnet. 

DVD'en: 

Indeholder ialt ca. halvanden times optagelser med indspilninger, DmD-interviews med både løgne og sandheder & det sædvanlige pjat & ballade - plus en masse herlige optrin, altsammen optaget ved vores periode i Mox studio, hvor grunden til albummet blev lagt i 2007. 

Endvidere er der optagelser fra vores "hemmelige" og meget intime fan-koncert for ca. 60 af vores superfans i studiet - det var vores første optræden med de nye sange, så der var rigtig mange fejl ;-) En meget anderledes og underholdende musik-DVD ... vi har i hvert fald aldrig set noget lignende.


marts 08 - tidligere nyheder om albummet:

NYT album: Sådan er det bare ... SÅ ER DEN HER ... !

Vores nye album "SÅDAN ER DET BARE" er nu på lager ...

Vi er enormt glade for resultatet - DVD'en er rigtig sjov, og CD'en lyder hamrende godt, synes vi. Det synes vores hardcore fans også. Vi har ladet 4 af de mest trofaste DmD-fans smuglytte til en ikke-mixet udgave af sangene på albummet på forhånd og anmelde det hele på DmDsupport.dk - "Fantastisk" - "Genialt" - "Bedre end nogensinde" - og mere af samme skuffe, skriver anmelderne Mia, Sarah, Charlotte & Torben.

KØB ALBUMMET HER:  iMusic.dk - eller i vores egen shop: DmD-shop

Læs mere om albummet - og se CD & DVD tracklisten - HER


Albummet består af både en CD med 10 nye sange & en DVD med vanvittige optagelser fra studiet 

jan 08
Singlen er IKKE til salg på CD. Kun i MP3-format
3. SINGLE: I en biograf nær ved dig

3. single fra det kommende DmD album: "I en biograf nær ved dig" - er KLAR ... det er en glad og skør DmD party-sang i danse-tempo, som forhåbentlig vil få os alle op på dupperne, ikke mindst ved DmD-koncerterne. 

Texten er speciel: På overfladen ligner det en almindelig "dig og mig" popsang, men underneden lurer en kritik af formynder-staten og alle dens nye forbud, regler og krav om politisk korrekthed, som danskerne er sat overfor idag. Det dybere budskab i texten er FRIHED - (som i mange klassiske blues- og popsange) - og texten stiller spørgsmålet: Hvor er festen gået hen? Er det ikke lige så vigtigt at være glad, som det er at være sund ... ?

Køb den som MP3-fil herunder - og skriv til os, hvad I synes ... !


Smagsprøve - Text - Køb MP3 Bilka - Køb MP3 Box - Køb MP3 TDC Din mening

dec 07
Nyt album kommer 3. marts 2008:

Slutspurt - Rie lægger vokaler på

Endelig kan vi begynde at skimte målet forude: Et nyt - og færdigt - DmD-album. Nr 9 i rækken. Udgivelsen bliver 3. marts - kort før vores tourstart 12. marts 

Efter en lang og sej kamp med kompositioner & texter - samt indspilninger af klaverer, guitarer, kor percussion og meget andet, skal vi nu igang med det allervigtigste: Rie's vokaler.

Alt arbejde på albummet er foregået på "old-school" facon: Først samles hele bandet og man laver "grundbånd" til sangene i et stort (og dyrt) studie. Det skete to gange i februar og oktober. Herefter har Klaus K, Obersten, Steffen og Onkel Stanley lavet "overdubs" på materialet - det foregår hjemme hos os selv - og i mindre studier, hvis det larmer for meget i privatboligen. Til sidst laver man så den færdige vokal

Det lyder indtil videre hamrende godt, synes vi selv - og vi glæder os som vanvittige til at få det udsendt og høre publikums respons. Titlen bliver: SÅDAN ER DET BARE ... - se tracklisten

Rie's endelige lead-vokaler laves hjemme i Klaus K's ydmyge kælder. Her hygger vi os bedst - blandt alt vores eget skrammel af højttalere, kabler og platinplader ;-) - og så kan vi jo også ryge. Rie er nemlig (overraskende nok) begyndt at ryge igen efter indførelsen af rygeforbudet i offentligt rum. "Min stemme lyder bedre med røg," siger hun ... 


sep 07
Singlen er IKKE til salg på CD. Kun i MP3-format
2. SINGLE: Griber du mig når jeg falder?

Vores 2. single fra det kommende album er klar. Det bliver publikumsfavoritten "Griber du mig når jeg falder?" - som vi har høstet stort bifald for på hele vores TOUR 2007.

Sangen er en rigtig DmD-ballade, og den betyder meget for os. Både på grund af texten og på grund af magien i det evigt gentagne omkvæd. Tracket er optaget live i studiet ved vores session i februar, og senere blev der lagt flere store kor på af ialt 8 forskellige korsangere  - plus lidt effekter, og en hel masse latin-percussion af vores gamle ven, Rune Olesen som har været med på mange DmD-tracks gennem tiden. 

Man kan købe den som MP3-fil i en shop herunder - skriv til os, hvad I synes om den ... !


Smagsprøve - Text - Køb MP3 Bilka - Køb MP3 Telia - Køb MP3 TDC Køb iTunes - Din mening

marts 07
Singlen bliver IKKE til salg på CD. Kun i online-format ...
1. SINGLE: Ud og flytte bjerge ...

Så er første single fra vores kommende album KLAR. Uddrag af vores pressemeddelelse:

"Efter stor succes i 2006 med dobbeltplatin-albummet ”Vores Bedste” og udsolgte koncerter overalt i landet udsender Danser med Drenge nu første single forløber for gruppens kommende efterårs-album. Singlen hedder: Ud og Flytte Bjerge

Sangen er optaget live i studiet i starten af februar. Det er Danser med Drenges hardcore-fans, der har valgt netop denne sang som første single. Det skete ved en mini-koncert i studiet, hvor DmD testede en række nye sange på medlemmerne af fanklubben DmD-support. Singlen lander på radioerne slut februar" ... Lad os høre hva I synes om den !


Smagsprøve - Text - Køb mp3 - Bilka - Køb mp3 - Box - Køb mp3 - TDC - Køb - iTunes - Din mening

februar 07:
NYT ALBUM på vej - følg produktionen:

- Efter at have knoklet hele vinteren med at skrive text og musik - været i øvelokale og prøvet sange af, er vi nu gået i studiet for at indspille en række nye sange til et kommende DmD-album ... ! 

Vi ved endnu ikke hvornår det udkommer, men formentlig omkring nytår 2008. Vi vil jo gerne gøre det så godt som muligt, og vil derfor ikke lægge unødigt lægge pres på os selv ved at sætte en fast dato endnu. Det kunne jo ende med, at vi udsendte et dårligt album - ja, og hvem ved: Måske endda et album, som Ekstra Bladets anmelder ville synes var godt ... det vil vi under ingen omstændigheder risikere ;-) så derfor: Ingen dato endnu.

Vi regner dog med at udsende første single fra albummet som online-track i slutningen af februar. Det bliver formentlig en sang med titlen: "Vi skal ud & flytte bjerge" - som vi synes egner sig godt som single - det er en rigtig dejlig optimistisk DmD-sang. 

Rie & Klaus K gennemgår en text inden indspilning
Oberst Bolvig & Kasper programmerer beats (rytmer) - barnet på computerskærmen er Oberstens søn, Anton ...
Rie demonstrerer et par gymnastiske øvelser for en lidt skeptisk Kasper ...
Hvordan er det nu lige man spiller på sådan en her? - synes Klaus K at spørge ...
Sådan her, siger Steffen & tager det sagesløse instrument ud af hænderne på Klaus K ...
Onkel Stanley & fotograf Anne Gry fra DK4 som videofilmer os i studiet til brug for en lille backstage-DVD, som vi har tænkt os at udsende sammen med det nye album ... 
Studiet tilhører vores gamle samarbejdspartner, Jesper Bo Nielsen - også kaldet J-Bo - som har optaget mange DmD-ting i tidens løb. Her er han i diskussion med Rie
Oberst Bolvig har taget jakkesæt på i studiet ... "jeg synes vi trængte til lidt respekt omkring studie-arbejdet," siger han - mens Rie undrer sig over hans interessante måde at sætte hovedtelefonerne på ...
Steffen i en indspilnings-pause midt i guitarparken - mens han forsøger at stemme sin flotte vintage Gibson-guitar ... 

 - tilmeld dig vores NYHEDSBREV  - og få info om albummet og andet spændende nyt ... !