| Tekst: |
Hej Kenneth & Michael - faktisk har I begge to ret. Oprindelig lød texten "ikke sandt?" - men efterhånden som onklerne fik lagt flere stemmer på tracket, kom det til at lyde lidt utydeligt - og Onkel Stanley (som ikke hører så godt mere...) troede, at Klaus K sagde "Ebbe Sand" - hvorfor han selv sagde Ebbe Sand på dét sted, hvergang der skulle lægges nye stemmer på. Efter mange optagelser lød det pludselig som Ebbe Sand - og onklerne var sådan lidt altzheimer-forvirrede ...
Da den lille misforståelse blev opklaret, indså vi at vi måtte bibeholde Ebbe Sand i texten som en hyldest til en god mand, som har haft mange op- og nedture i sit liv (svær sygdom - og senere stor succes) - og Ebbe Sands person kom på den måde til at blive et symbol på fænomenet: Når man står på bunden kan det kun gå fremad. Ebbe Sand har vist os alle, at livet og succes'en ikke er forbi, selv om man får en dødelig sygdom ... det er flot, synes vi. Onklerne er fans af Ebbe Sand - og hans beundringsværdige kamp tilbage på toppen har gjort, at vi synes han fortjener at være med i en sang.
Samtidig kom tilfældet (Onklernes dårlige hørelse) til at spille en vigtig rolle i sangen, og det er vigtigt, at tilfældet spiller med, når man laver musik. Eller sagt på en anden måde: Ebbe Sand ville med i sangen - det var ikke vores planlagte vilje ... vi måtte bare adlyde.
Klaus K.
PS: Onklerne har iøvrigt mødt Ebbe Sand ved et bryllup, hvor vi fik en lille fodboldsludder. Han er en dejlig mand, som holder begge benene på jorden. |
