Tekst: | Og rigtig hjertelig velkommen tilbage - I har været savnet. Jeg er fra den tid hvor Tøsedrengene kom frem på gymnasierne og jeg har været vild med Jer siden Jeres første udgivelse med Phillipa. Rie lever helt sikkert op til hendes kraftfulde stemme og det er rigtig godt gået Rie. Med den smukkeste sang fik I/vi sagt ordentlig farvel og den er stadig suveræn, at synge med på, når man er i savnehumør til dem man har mistet. Jeres sidst nye album her er det mest suveræne album jeg har hørt i mange år. ALLE numrene er gode og giver en fed fornemmelse af at man nok skal komme videre. I giver styrke gennem det album. Robbie Williams pak sammen !!! Det er en måned siden albummet røg gennem kasseapparatet og der har ikke været en anden cd på spilleren siden. Ingen får lov at brænde min cd det lover jeg. I har fortjent hver en øre og se så at få "låst" den så det ikke kan lade sig gøre. Rigtig meget held og lykke og jeg glæder mig til at svinge igennem og skråle med til Jeres koncerter i 2004. Denne cd er så fed, at det ikke gør noget der går lang tid før I udgiver den næste. De varmeste og ærligste fanhilsner Charlotte. |