| Tekst: |
Lidt bas-snak (kun for bassister): Jeg tror den skramlede bas-lyd skyldes, at jeg undertiden oktav-doblede bassen med en mørk, muted fender-guitar, fx. i A-stykkerne på "Sig du ka li mig" ... det er en dejlig effekt. Den findes også i starten på "Hey Mr. Spåmand" - men dér er det Pastoren, der spiller doblingen ...
Jeg brugte kun plekter ganske få steder - som kontrast til den bløde lyd. Fx. i B-stykket på Tøsedrengene: "Sige nej" -ogom krævedet i "Ud under åben himmel" og den slags rock-groovede sange. Jeg måtte efter kort tid droppe at bruge plekteret live, for det blev altid væk i løbet af koncerten ;-) det kom der så en anden måde at spille på ud af, fordi jeg blev tvunget til at spille uden ...
Larry Graham er jo legandarisk pga af Sly & Family Stone - en herlig bassist. Mine "bas-idoler" er kronologisk:
Paul McCartney
Jaco Pastorius
Willie Weeks (fra Donny Hathaways plader - hør soloen på "Everything is everything" ...!)
Aston "Family Man" Barret (fra Wailers, you kow ...)
Sting (fra Police-tiden)
På et eller andet plan tror jeg, at du kan høre alle dem i mit spil - jeg skylder dem al ære og respekt.
Skal jeg sige en dansk bassist er det Jon Bruland - han er helt fremragende (spiller på den første DmD-plade & på studieudgaven af "Er der nogen i himlen?" - check introen) - og han er en dejlig mand. Meget ydmyg ...
Klaus K. |
