Tekst: | "Det er ret godt klaret, hvis du bruger plekter i omkvædet på ud under åben himmel... Bruger personligt altid tommel og langefinger når jeg skal lave en disko-basgang der hopper 1 oktav... Skulle jeg bruge plekteret vil D-strengen simplethen komme i vejen (eller A-strengen, hvis man veksler mellem E- og D-strengen)"
Ups, Brian - jeg er vist kommet til at skrive noget forkert. Det var ikke "Ud under åben himmel" jeg spillede med plekter. Det var vist kun i "Sige nej" - B-stykket. JO, forresten: Også i "Hør på mig" i omkvædet. Men som sagt var det meget besværligt på scenen, for plekteret blev hele tiden væk for mig ... jeg bruger pegefinger-langfinger til oktav-bas, for jeg er ikke god til slap-bas. Jeg er faktisk mere til den bløde lyd.
Jeg forstår godt du nogen gange synes bassen drukner i lydbilledet - men det vigtige er også hvad de andre spiller. Det skal passe med keyboards'ene - de må ikke blive for tykke i bunden. Jeg har undertiden held med at lade være med at spille et vers - så bliver de andre så glade, når man falder ind med bassen igen ... ;-)
Hvor er det ærefuldt, at folk som dig der spiller bas, har mig som bas-forbillede. Du må tænke på, at jeg oprindelig er guitarist, som blev nødt til at gribe bassen, fordi de andre ikke ville. I Tøsedrengene ville jeg også helst spille guitar, men for at få kabalen til at gå op, da vi lavede orkesteret, var jeg nødt til at bøje mig ... jeg spiller dog en del rytmeguitar & picking-guitar på Tøsedrenge-pladerne. Jeg er rimelig god til det rytmiske (når jeg selv skal sige det) ;-) hør fx. picking-guitarerne i "Sig du ka li mig", "Drop dine løgne" & "Spilder tiden" ... Senere har jeg dog lært at blive glad for bassen. Det er så enkelt et instrument at spille - og så kan man lave mange andre spændende ting imens - (dog ikke tage billeder ... ) :-)
Højere humør Klaus K. |