Tekst: | Kære DmD. Jeg har svært ved at beskrive den oplevelse, min søster og jeg oplevede igår i Pumpehuset.
Jeg havde inviteret Yvonne, min søster, til koncert fordi at nu hvor hun var hjemme i Danmark fra Australien, hvor hun nu har boet i 20 år, så var det på tide at hun hørte jer live og ikke "kun" på CD, som jeg har købt og sendt til hende, hver gang der kom noget nyt fra jer.
Og hvilken oplevelse! Vi var helt oppe at køre over DmD´s musik og så fik vi oven i købet de gode gamle Tøsedrengenumre som vi har sunget og danset til i vores ungdom. En stor tak til Maria og Anne Dorthe, hvor er I stadig dejlige.
I er det fedeste band i Danmark og omegn og tusind tak for at I spillede "Kære lillesøster" for det var toppen på kagen for min søster og jeg, da vi jo var sammen og ikke 14.000 km. fra hinanden. Teksten passer 100% på os.
Jeg glæder mig til at se jer igen og bliv ved med at være som I er. Det smitter så utroligt positivt. Keep up the good work.
Med kærlige hilsner René Dahldorph.
PS. Som gammel og stadig fungerende trommeslager, blev jeg vildt positivt overrasket over Langkjærs trommespil. Hold da kæft i røven, hvor kan han spille. Det er da helt enormt. Min dybeste respekt (I andre er også suveræne !) |