Tekst: | Hej med Jer
Problemet med orme osv. er at de kan afsende sig som om at det er en anden der er afsender. De finder et offer fra addr.kartoteket hos en inficeret maskine og sender sig selv videre som om at det er 'offeret' der er afsender.
Hvis du således modtager en mail fra en virusscanner ang. en mail du skulle have afsendt er inficeret men at det handler om en mail du ikke har sendt, så er der store chancer for at det er en som har dig i sit kartotek som er inficeret og det er ikke lige til at finde ud af hvor det kommer fra.
Hvis du der imod modtager en mail fra en virusscanner omkring en mail du har afsendt, så er der god grund til at få kigget dit eget system igennem ...
En anden ting som vist har det med at forvirre folk er at nogen virascannere sender en mail til dig hvis en har forsøgt at sende dig en mail der er inficeret, dette er en meget fin ting da man så kan advare afsenderen om at de skal kigge deres system igennem. Mange misforstår det dog og tror at de har sendt en inficeret mail og alt i alt er disse ikke meget værd når man ikke kan regne med at afsender er den angivne.
Udover en Virusscanner kan jeg kraftigt anbefale et værktøj som f.eks. Ad-Aware der kan hentes via www.lavasoft.de , dette finder en masse spændende ting som en virusscanner ikke tager notits af men som alligevel ikke er ønskede på ens maskine.... læs evt. mere om dette og andre lignene værktøjer på www.spywarefri.dk .
Jeg tror også jeg havde fået en advarsel idag ang. en inficeret mail men jeg har ikke læst posten da jeg ikke vil åbne disse herfra hvor jeg sidder nu. Alt i alt tyder det dog på at en som har os i deres addr.kartotek er blevet inficeret med et eller andet !
Held og Lykke med det og ha' det noget så godt allesammen til vi ses derude et sted. ;)
Kærlig Hilsen
Klaus E. Dam |