FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er sgu da os, der skal takke Jer ...
Tekst:
Hej Annitta & Gitte - I to er et par skønne varaner, som har givet os mange sjove oplevelser ved vores koncerter - det er vi ustyrligt glade for og taknemmelige over. Hvem husker ikke Gitte's olympiske kolbøtte i Nykøbing Falster i 2002? Det er den slags ting, der går over i pophistorien ... ;-)

Vi sidder stadig og arbejder med vores kommende dvd - og også her spiller I en fremtrædende rolle, så glæd Jer ...

I tror muligvis det er os på scenen, der skaber den stemning og glæde, som I kan mærke ved koncerterne - men i virkeligheden er det jo Jer, der gør det. Og det siger jeg ikke som en slags falsk beskedenhed - det er virkelig Jer, det hele kommer fra ...

Vi har i en forholdsvis høj alder omsider lært, at et band er intet uden et publikum. Og at det er publikum, der skaber bandet. På en eller anden mystisk måde spiller og synger vi jo på et overordnet plan kun det, som I beder om - sådan som I gerne vil have det.

Det kan måske lyde underligt, men sådan føler vi det altså.

Og med denne følelse i hjertet vil jeg nu gå - (ikke hen til klaveret og skrive en sang - men hen på toilettet, for jeg har fået dårlig mave af noget mad, jeg fik i går. Og så vil jeg sidde) og tænke lidt på Jer to - og på alle de gode ting I har gjort for vores orkester.

Vi ses igen snart - mor Jer godt så længe. Og skriv lidt her i forum, hvis I har lyst ... :-)

Højt humør Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum