Tekst: | Hej begge to - tak for Jeres ord. Det var en spændende aften i Vordingborg netop fordi det var stort - der var mange mennesker, og de var meget spredte i alder. Det synes vi er fedt - det er skønt at vi både kan glæde 15-årige og 60-årige. For hva fa'en betyder alder egentlig? Ingenting. Vi er her i verden allesammen og vi skal jo bare have lidt fest.
Mth. til remix / Safri Duo - ja, det kunne være rigtig sjovt. Vi har faktisk en remix-demo liggende af "En dejlig morgen" (ikke med Safri Duo dog) - men det kunne da være sjovt at få lavet nogen flere remix med nogen flere remixere - herunder Safri ... vi vil snarest tale om det i bandet.
Mht. vores koncert-repertoire: Vi kan jo ikke spille alle vores sange, eftersom en koncert max kan vare et par timer - og vi har repertoire til at spille 24 timer i træk. Det kan ikke undgåes at nogen publikummer vil føle, at netop deres yndlingssang mangler. Vi prøver at blande kortene så godt vi kan, og skifter lidt ud ind i mellem. Desværre blev der ikke plads til "Gør hvad du vil" i onsdags, men måske næste gang ...
Hold Jer muntre - Klaus K |