FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:16-03-2003 14:38:22
Afsender:Onkel Darkness
Email:darkness@dansermeddrenge.dk
Emne:Hvor har De ret
Tekst:Kære frk. Stich, jeg vil straks tilslutte mig Deres glimrende forslag om en indsamlig til nogle nye klude til mit lidt vage alterego Onkel Stjernly, kors hvor er det godt! Jeg har prøvet at lokke ham i noget fra min helvedes fede garderobe, det meste er af mærket Devils Stich ( har De noget med det design at gøre, frk. Stich? ) men han sværger til intetsigende mærkelige blomsterprydede gevanter, hans tøjstil må i den grad siges at være light, og det har været mig umuligt at få ham i noget heaviet. Jeg ka' nu levende forestille mig, at han, som den leflende person han i bund og grund er, ville være til at overtale, hvis der var tale om noget tøj, hans fans havde samlet ind til. Må jeg i den forbindelse foreslå, at vi køber skjorter af mere diabolsk observans, jeg så en smuk én forleden dag, hvor motivet var et selvportræt, udført af den lede selv. Og den var ikke engang særlig bekostelig. Forhåbentlig hører jeg mere fra Dem, frk. Ella.

Med afgrundsdyb højagtelse

Onkle Darkness.