 |
 |
|
| Afsendt: | 20-05-2003 13:21:43 |
| Afsender: | Iva Nyvold |
| Email: | iva.nyvold@get2net.dk |
| Emne: | Portalen 17. maj 2003 |
| Tekst: | Kære Danser med Drenge... Koncerten 17. maj var min 4. koncert med jer, men for min veninde gennem 25 år, Pernille, var det 1. gang - og hun blev fuldstændig bjergtaget af jeres musik. Vi havde en meget speciel - næsten spirituel - oplevelse den aften! ...og vi mødte Jette og Birger. Det første Pernille bemærkede, da vi kom ind i koncertsalen og kiggede ned på alle cafébordene på gulvet, var en blomsterbuket pakket ind i cellofan, der lå på et af de forreste borde. 'Ja', sagde jeg bare 'DmD har jo virkelig mange hjertefans, så det er nok fra én af dem'! Langt senere i koncerten kunne vi ikke sidde stille mere og måtte op at danse. Ude på gulvet fik jeg øjenkontakt med en kvinde på cirka samme alder som jeg selv. Hendes øjne lyste af begejstring (hvad mine sikkert også har gjort!) og vi begyndte at danse lidt sammen. Pludselig siger hun ind i mit øre, at det er en helt speciel aften for dem...at hun mistede sin svigersøn for ca. 3 uger siden i en motorcykelulykke - kun 33 år gammel - at han havde været fan af DmD og at hun havde talt med jer i bandet om muligheden for, at I kunne komme og spille 'Er der nogen i himlen' til hans begravelse. Desværre var I fuldt bookede lige den dag. Hun fortalte videre, at hun nogle dage efter sin forespørgsel var blevet ringet op af Stanley, som fortalte at hendes svigersøns ulykke havde berørt gruppen meget og at de var meget kede af, at de ikke havde mulighed for at spille til begravelsen, men at DmD gerne ville invitere dem til koncerten i Portalen og at der ville ligge 2 VIP-biletter i billetlugen. Det var en helt rørende fortælling. Jeg fortalte så Jette, at jeg var blevet gjort opmærksom på DmD, da jeg arbejde som rådgiver og sorgterapeut i Landsforeningen Spædbarnsdød. Det var et forældrepar, der havde mistet deres smukke datter ved fødslen i '95, som i sorggruppen fortalte, at de bearbejde deres sorg ved at græde sig gennem 'Er der nogen i himlen' og 'Vi går gennem mørket'. De havde kopieret et bånd til mig, som jeg fik med hjem. (Undskyld kopieringen, men det medførte, at jeg senere investerede i ALT, hvad I har udgivet!!!) Så kom den... 'Er der noegn i himlen'! Jette stod mellem min veninde og mig. Vi havde armene om halsen på hinanden og sang selvfølgelig med, mens tårerne væltede ud på os alle tre. (Nu mens jeg skriver dette og 'er tilbage til i lørdags', vælter tårerne frem igen). Da sangen var ved at slutte, vristede jette sig løs, vendte sig om og hentede den buket blomster, som min veninde Pernille havde set som det første, da vi entrede koncertsalen. Efter koncerten sad Jette, hendes mand Birger, Pernille og jeg og talte sammen en times tid. Vi udvekslede adresser og telefonnumre og jeg er sikker på, at vi vil komme til at se meget til hinanden i fremtiden. (Jeg har allerede talt med dem 2 gange i telefon). CD'en *Så længe vi er her* har fulgt mig tæt siden og den er - efter min mening - den mest SUVERÆNE cd'er I har lavet. Så tak for en virkelig fantastisk koncert! Det trak også tårer, da publikum, jeres fælles børn og I sang sammen på scenen. Meget rørende og meget berørende. Så nu mangler jeg bare et par bud på, hvor og hvornår I spiller i efterårsmånederne. Jeg har nemlig introduceret jeres musik for min store norske familie og flere af dem vil gerne opleve en af jeres koncerter i løbet af efteråret - specielt min fætter Øystein, der mistede sin kone, 55 år gammel, af en hjerteanfald i deres hytte på fjeldet. Da jeg spillede 'Er der nogen i himlen' for ham, blev han meget blank i øjnene og syntes, at sangen handlede netop om hans dejlige Gro, som han havde mistet. Han fik selvfølgelig cd'en med sig hjem til Norge Af hjertet tak for jeres dejlige, iørefaldende musik og de helt utroligt, meningsfulde tekster. De kærligste hilsener Iva Nyvold (superfan) |