FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:13-12-2003 00:44:41
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det nye album - jo, mange tak ...
Tekst:
Og tak for dine ord om vores nye CD. Flere og flere siger, at det er vores bedste CD nogensinde ... og det er dejligt at høre. Jeg tror, at en eller to af sangene kan komme på min top-5 over DmD-sange ... det vil vise sig om et par år, når albummet har haft tid til at lejre sig i sjælen ...

Det er ganske sjovt ikke "kun" at være et live-band. Man kommer i radio & TV osv. når man har lavet nyt album - men det kan også være lidt anstrengende at møde så mange mennesker, som er mere "ligeglade" med os - og ikke er så ubetinget glade for musikken som vores publikum. Men det er sikkert sundt - ellers bliver vi jo sikkert ikke til at holde ud at være sammen med til sidst. Vi bliver jo forkælede af al den ros fra publikum ... :-)

Mht. CD-salg: For en gammel cirkushest som mig er det svært at vænne sig til de meget lavere salgstal på CD'er, der er normale for alle musikere i dag - i forhold til Tøsedrenge-tiden & da DmD lavede deres første 2 CD'er i midt-90'erne.

Vi er ved at nå vores "break-even" på Som regel er vi glade (det antal CD'er man skal sælge for at alle udgifter er dækket ind) - måske når vi det inden nytår - måske først i det nye år. Det er åbenbart, hvad man kan forvente nutildags, hvor mange af de folk, der ikke hører til et orkesters absolutte kerne-fans, undlader at købe CD'erne ...

Jeg bliver helt opstemt, når jeg læser, at du har købt billetter til Pumpehuset allerede - hvor er det skønt! Vi vil gøre alt hvad vi kan for at gøre netop de 2 koncerter i Pumpehuset til noget særligt festligt ... vi skal have forskellige kendte gæster med - hvem det bliver venter vi lidt med at røbe ... ;-)

Højt humør - Klaus K.