FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:31-07-2004 12:50:39
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Tak, Lone - men vi holder ikke op ;-)
Tekst:
Hej Lone - Hvor er det sødt af dig at give os små gaver på den måde, du gjorde ved Langelands Festival. Alle i bandet er meget taknemmelige over det. Jeg er meget glad for min lille citatbog, hvorfra jeg vil citere følgende to - helt modsatte - citater:

Christopher Leach (billedkunstner): "Har du helt fattet, hvad det betyder? Det, at være i live ... alene det at være til, er helt forbløffende"

Taknemmelighed over at være til her i livet ... hvor skønt. Det næste citat er modsat:

Joseph Stalin (sovjetisk diktator med mange millioner liv på samvittigheden): "Taknemmelighed er en sygdom, som hundene lider af"

Sjovt, men afspejler det modsatte - menneskets krævementalitet. Stalin så åbenbart taknemmelighed som en sygdom - man kan vel håbe på, at han endelig blev taknemmelig, da han døde ... ;-)

Ind imellem disse to citater bevæger vi mennesker os jo hele livet igennem. Det er en rigtig sjov bog, Lone - 1000 tak for den. Og tak for din store support til Danser med Drenge.

Højt humør Klaus K.