| Afsendt: | 14-09-2004 14:24:44 | | Afsender: | Tanni Christine | | Email: | tanni@bbqueen.dk | | Emne: | Livets rutschjebane. | | Tekst: | Indtil for ganske få måneder havde jeg den naive indstilling at alle mennesker, uanset hvilke vilkår man måtte leve under, kunne skabe præcis det liv man ville have. Styre sine følelser, og opnå alle sine mål. Jeg havde så sent som i april en lang diskussion med min filosofi-lærer om det, og jeg kan huske at jeg simpelthen ikke kunne forstå, at han, erklæret eksistentialist, sagde at man ikke var herre over alt. (ja, jeg sagde det var en naiv indstilling...) Jeg har i løbet af de sidste 5 måneder desværre måttet sande at jeg bestemt ikke er herre overalt. Pludselig står jeg i situationer hvor jeg hverken kan gøre fra eller til. Så på trods af de konkrete kriser jeg har befundet mig i (én ulykke kommer jo sjældent alene), har det værste været at jeg måtte erkende at jeg ikke kan styre og kontrollere alt i mit liv. Og at jeg atter vil opleve situationer hvor jeg må trække mig, acceptere at det er ude af mine hænder. Og jeg er heller ikke helt nået dertil endnu, but I'm getting there. Det har været en meget hård læreproces og jeg har lært mange flere sider af mig selv at kende end jeg troede muligt. Og jeg kan nu mærke at jeg er ved at komme stærkere ud på den anden side. Og jeg er utrolig glad for jeg har arbejdet med disse forplumrede følelser der har fyldt mig, i stedet for bare at ignorere dem. Det gør at næste gang jeg befinder mig i en krise i hvert fald ikke først skal til at arbejde med at acceptere jeg ikke kan gøre noget, men kan gå direkte igang med min sorgproces. Anyways, dét jeg vil sige med hele denne smøre er, at normalt når jeg har haft lidt problemer i mit liv, har jeg altid tyet til store, tykke, tunge filosofi-og psykologi-bøger og fundet hjælp. Denne gang har DMD's tekster og musik simpelthen hjulpet mig så utrolig meget igennem min store erkendelsesproces. Og jeg har til tider (mange gange!) følt en vis samhørighed med selveste Klaus K. :-) Det er jo nok dét der gør en tekst god; at folk kan finde sig selv i den og identificere sig med den... Uanset hvad, så tusind tak i hvert fald. Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg kunne tilægge én cd så stor betydning for mit liv. :-)
tanni 'taknemmelig og på vej op igen' christine
PS: Optrædte i øvrigt til et bryllup i lørdags hvor jeg skulle synge 'Aldrig undvære dig' fra bruden til gommen. Det var hårdt, da min eneste ene lige har forladt mig; til gengæld sang jeg med mere sjæl end nogensinde! |
|
