Tekster:
Kære ejendomsmægler
- udgivet 3. feb 2023

Publiceret af Amazone Songs ©

Tilbage til alle texter

Kære ejendomsmægler

Musik: Stanley Møller & Klaus Kjellerup
Tekst: Klaus Kjellerup © 2022

Kære ejendomsmægler
kan du finde os et hus i en fart?
for mig og kæresten vi skal langt væk
fra den her by

Fjollekor: Ja, vi ska langt væk fra den her by

Så skynd dig lige, for jeg er højgravid
jeg har termin om en måneds tid
og vores unger ska sgu ik vokse op
i den her by

Vi drømmer om et landligt sted
en lille gård der ånder fred
med åben himmel og fuglesang
og blomsterkrukker i flæng
Vi skal både ha får og høns
der styrter rundt
at spise æg det er jo virk'lig sundt
åh Gud, hvor bliver det skønt!
det ' det vi drømmer om

Så kære ejendomsmægler
vis mig lige hvor jeg skal skrive mit navn
for vi er trætte af at cykle rundt
i den her by

Kor: Ja, vi ska langt væk fra den her by

Vi træt' af emsige men'sker i kø
det ' ikke det, som vi forstår ved miljø
én ting er sikker, vi skal langt væk
fra den her by

Og vi skal ha en masse børn
der kravler rundt om vores fødder
og kæresten bygger os en havebænk
det er han dygtig til
Og når jeg sidder med mit strikketøj
går solen ned
der findes ikke noget smukkere sted
end dér, vi slår os ned
det ' det vi drømmer om

Så kære ejendomsmægler
find os lige det sted i en fart
for mig og kæresten vi skal langt væk
fra den her by

(traktor party m. trækbasun)

Så kære ejendomsmægler
find os lige det sted i en fart
for mig og kæresten vi skal langt væk
fra den her by

Kor: Ja, vi ska langt væk fra den her by

For mig og kæresten vi skal langt væk
fra den her by

Kor: Ja, vi ska langt væk fra den her by

Ja - mig og kæresten vi skal langt væk
fra den her by ...