Tekst: | Hej alle - tak for alle Jeres julehilsner herinde. Håber I alle har haft et god & hyggelig jul.
Jeres ydmyge webmaster er væk i nytåret - hjemme igen 2. januar. Vi skal op og suse ned af de norske alper - hvilket vil blive særlig hårdt for mig personligt. Ikke så meget pga af sne eller nordmænd, men fordi der er indført rygeforbud i hele Norge. For en storryger som mig bliver det en temmelig hård tur ...
Vi skal i den kommende tid arbejde med 2 ting: At få skramlet vores Greatest-album sammen samt mixet koncert-DVD'en til den - og forberede "Vores Bedste Tour 2006". Det lyder selvfølgelig lidt oversmart at kalde det vores bedste tour, inden den overhovedet er gået i gang, men det skyldes at vores album kommer til at hedde "Vores bedste" - da det jo er et Greatest-album.
Der kommer dog også lidt nyt på albummet - bl.a. sangen "Gør vi det godt nok" & en ny version af "En dejlig morgen", som vi kæmper med lige for tiden. Og som tidligere nævnt udsender vi også en særlig fan-udgave med vores Skanderborg-koncert 2005 på DVD inkluderet ... i begrænset antal eksemplarer.
Det bliver muligt at forudbestille fan-udgaven. I hører nøjere.
Foreløbig godt nytår - vi ses ... :-)
Klaus K. |