| Tekst: |
Davs Joannes -
Vi har ransaget vores hjerner og sjæle for at kunne give dig en god forklaring på vinyl-ridserne i starten af "Gør vi det godt nok?" - personligt har jeg denne opfattelse - bær over med mig, at det er lidt langt, men jeg har faktisk tænkt over det (bemærk: De andre i bandet kan have helt andre opfattelser):
Da jeg hørte det første gang var det formiddag. Vi havde arbejdet med sangen i nogen dage forinden (hvor lyden IKKE var der) - og jeg havde netop lagt nogen nye lyde ind i tracket, som var sendt til mig via mail af Oberst Bolvig, der har lavet selve oplægget til sangen.
Pludselig hørte jeg denne skrattende lyd i starten - og jeg tænkte straks: Hvad var det? Var det ridser i en gammel plade? Eller var det et hemmeligt tegn fra oven? Eller var det måske bare Rie, der stegte pølser i køkkenet?
Efter en fintælling af personerne i køkkenet kunne jeg udelukke sidstnævnte - men sådan lød det faktisk først. Lettet over at have succes med udelukkelsesmetoden, undersøgte jeg videre på de andre muligheder. Lyden måtte stamme fra en bestemt lydspor Obersten havde sendt mig, men det mærkelige var, at når man afspillede lydene i sangen hver for sig, så var der - rigtig gættet: Ingenting - ikke så meget som en enkelt lille ridse-lyd.
Og så snart man lagde alle sporene sammen, så kom ridse-lydene igen i hørbart niveau. Mystisk - meget, meget mystisk. En sag for audio-politiet ...
Vi har nu efter mange audio undersøgelser affundet os med, at vi ikke kan give nogen entydig videnskabelig forklaring på lydene - og grebet af overtro, besluttede vi at lade dem være som de nu engang lyder, da vi mixede sangen færdig. Det kunne jo være det betød uheld, hvis vi fjernede dem ... eller at det var et hemmeligt tegn til os - eller til vores publikum?? Vi har dog ikke fundet ud af, hvad tegnet i givet fald betyder ...
Men i mellemtiden er vi blevet glade for lydene. Jeg synes personligt det lyder som om, det er en gammel plade, der er løbet ind i den inderste rille på en Beogram 1000-pladespiller - sådan lød det dengang jeg var ung. Og samtidig er der en lyd, der giver associationer til et gammelt bornholmerur, der stod hos min farmor, dengang jeg var barn.
Vi bilder os ind, at lydene skal symbolisere tidens evige gang (bornholmeruret) - og at ridserne symboliserer en plade, der er løbet ud ved en fest, der er slut. På den måde går det hele op i en højere enhed: Livet går videre, efter at festen er slut.
Det er nogenlunde, hvad jeg kan fortælle om de ridser - men mærkeligt er det sgu. De andre har helt andre forklaringer:
Oberst Bolvig udtaler fx: Jamen, det er jo kunst ... ligesom alle de andre fejl vi har lavet!
Højt humør Klaus K.
PS: Vi ses i Herning ... J |
