FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er ikke musikbranchens skyld ...
Tekst:
Hør nu, Pete. Som jeg har skrevet før: Vi to (og mange andre) er helt enige i dette: Disse afgifter er en skandale, og de bør fjernes hurtigst muligt. Jeg er politisk set modstander af sådanne afgifter - men det er ikke musikbranchens skyld, at de findes på tomme CD'er.

Det er faktisk hardware-branchen, forbruger-organisationerne, teknologirådet og politikerne, der bærer ansvaret for denne afgift.

Op til det tidspunkt, hvor den tidligere regering skulle lave ophavsretsloven om i 2001, lagde hardware-branchen, teknologi-rådet og forbruger-bevægelsen et mega-pres på politikerne for at få dem til at lovliggøre privat kopiering af musik CD'er.

Musikbranchen (IFPI og vores organisationer) kæmpede med næb og kløer imod forslaget - som (uanset hvad du ellers mener) har været et meget stort indgreb i musikbranchens muligheder for at lave overskud på at udgive musik - og et meget stort indgreb i mange musikeres mulighed for at leve af deres musik (os bl.a.).

Men forslaget blev gennemført, fordi det lykkedes de 3 parter at overbevise politikerne om, at Danmark ville blive et teknologisk u-land, hvis ikke det blev gennemført.

Det var intet at gøre for "vores" side. Forslaget SKULLE igennem. Som et plaster på såret - (en typisk måde at løse politiske problemer på i DK) - indførte man afgiften. Alle - politikerne og vores modparter - vidste udmærket godt, at lovlig privatkopiering kunne blive et hårdt slag for musikbranchen - og at musikken var nødt til at have en eller anden form for modydelse, hvis forslaget blev gennemført.

Men der var ikke noget valg for musikbranchen. Musikbranchen ville langt hellere have haft en strammere lovtext - sådan at det var forbudt at kopiere uden at du selv ejede den CD, der blev kopieret fra - OG samtidig slippe for afgiften, (som alligevel ikke betyder noget indtjeningsmæssigt - beløbene er så små, fordi de skal deles ud til alle mulige).

Derfor holder dit iøvrigt morsomme slogan ikke - er du med?

Bortset fra det er vi som sagt enige ... og jeg tror ikke den afgift får nogen særlig lang levetid. Så du kan spare billetten til grænsen ...

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum