Tekst: | Erik - hvis du læser indlægget fra en af vores fans nedenunder - især det, der hedder "Hmm" - så ser du et indlæg fra en person (Sarah på 18 år), som er givende. Det synes jeg er virkelig dejligt at opleve i hele denne diskussion - vi trænger i den grad til at høre nogle mennesker, der er parate til at give. Principielt er det ligegyldigt, at det er os, hun erklærer at ville give noget - bare det at give ... det er flot.
Nedenunder det indlæg er der så tre af Jer digitalforbrugere, der falder over hende - og beder hende om at være solidariske med Jer og stille de samme krav til os som I selv gør. Solidarisk - egentlig har jeg aldrig brudt mig om det ord - for det dækkede (især før i tiden) altid over, at nu skulle der kræves - der skulle ikke gives - der skulle tages.
Helt overordnet er jeg pt. træt af krav og surhed - og trænger i den grad til at op leve glæde og viljen til at give. Derfor er jeg glad for Sarah's indlæg - og samtidig orker jeg ikke at diskutere mere lige nu.
Dette har intet med din person at gøre - jeg respekterer dine indlæg, som virker veligennemtænkte og intelligente. Men - en lille pause fra min side lige nu vil gøre mig godt.
Klaus K. / DmD |