Afsender: | Peter Mogensen | Email: | se ovenfor. | Emne: | Ja, PostScript. | Tekst: | Jeg har konverteret den til PDF og lagt den her: http://www.mutex.dk/halderman_drm2002_pp.pdf
De "talrige lovlige anvendelser". Der snakker jeg ikke om venne- og biblioteks-kopiering. Jeg håber det er slået fast at vi (IDFR) mener det er ligeså tåbeligt at det er tilladt som du gør.
Nej, jeg snakker om alle de anvendelser som man foretager sig inden for sin egen hustand med lovligt indkøbt materiale som ikke længere vil kunne gøres uden at have besværet med at omgå disse "tekniske foranstaltninger" og dermed risikere at gøre sig til kriminel. Det kunne f.eks. være at ville lytte til musikken mens man jogger i sin MP3-spiller. (Jeg ved ikke om du er klar over hvor meget mere besværligt det er med en disk-man ??). Eller at spille sin CD i sin bil, hvis man f.eks. har en Opel. Eller at se DVD-film på sin Linux computer.
Jeg syntes det er uforsvarligt at musik-branchen er parat til at tage chancen for yderligere faldende salg i betragtning af hvor mange negative konsekvenser loven får. Det værste er at et yderligere faldende salg sandsynligvis ikke vil få dem til at erkende at de er på vej den forkerte vej, men blot tro at de ikke har været drastiske nok. Det kan man f.eks. se i USA, hvor DMCA ikke har løst nogen problemer (kun skabt dem) og hvor film-industrien nu med Disney og Senator Hollings i spidsen slår på tromme for endnu mere rabiate love.
Du lyder som om du håber at salget af "diverse hardware-apparater" vil falde? Skal det tages som et udtryk for at du er imod den udnyttelsen af digital teknologi? Det skal altså ikke være muligt at udvikle nyskabelser? Er du også imod computeren og Internettet?
Jeg forsvarer på ingen måde "gratis-psykosen". Jeg siger bare at den "løsning" musik(og film)-branchen har ikke er en løsning. Det er en historisk fejltagelse.
Det er på tide at man holder om med denne krig og sætter sig ned sammen og finder en langsigtet løsning alle kan være tjent med. Det der foregår ligenu er ødelæggende for samfundet. Der er åbenbart nogle amerikanere, der er begyndt at indse det: http://www.cdt.org/copyright/021028berman.pdf |
|