Tekst: | Her er en artikel om Martin Lindhe der tjener penge ved at lægge sin musik til download på nettet.
http://www.aftonbladet.se/it/0007/10/mp4.html?id=48609
Han udgiver sin musik på mp3.com. Hans kunder kan så hente meget af hans musik ganske gratis, og hvis de kan lide det, kan de købe hans CDere, over nettet. Man kan enten bestille normale CDere som mp3.com brænder til en og udskriver omslag til. Eller for at postvæsenet ikke skal tjene alt for meget, kan man bestille adgang til at downloade dem alle fra nettet.
Hver gang man downloader et gratis nummer bliver der vist en reklame. Det vil sige at en plade får vist adskillige reklamer. Der er meget almindeligt at man giver 20 øre for at få vist en reklame til en enkelt person på internettet alt efter hvor prominent den er.
Når man kigger rundt i "pladebutikken" mp3.com, så kan man prøvelytte musikken i 2 kvaliteteter alt efter om en internetforbindelse er modem eller ADSL. Hvis man kan lide det man hører, kan man som regel downloade det gratis.
I rigtige pladebutikker kan man tit lytte til musikken, men ikke helt så meget i fred og ro som på nettet. Ens egen lænestol er også mere behagelig at "shoppe" i, hvis man vil bruge lidt tid på det.
emusic.com emusic.com er en anden mp3-butik på nettet. Den har meget til fælles med mp3.com (ejere f.eks). Her betaler man abonnement for at blive fri for reklamerne. De har en gratis 50 download prøvedemo så man kan se om man kan lide den måde at handle på.
iuma.com - Internet Underground Music Archive Den har samme funktioner som mp3.com og emusic.com. Den er både gratis og fri for reklamer. IUMA's supersearch finder 122 danske bands, der giver deres musik væk. |