Tekst: | Peter - tag det nu helt roligt. Ja - det er politikerne, der bestemmer. De bliver rådgivet af forskellige organisationer og embedsfolk. Sådan er det. Sådan er demokratiet. Jeg synes ikke det virker som om Jeres fløj (forbrugernes) har været usynlige i debatten - tværtimod har Jeres stemme klinget meget tydeligt.
Men mon ikke politikerne har indset, at ændringen af loven i 2001, som tillod privat-kopiering var et fejltrin? Tænk - det tror jeg. Måske har de indset, at det ikke nytter noget, at du kan afspille dit indhold på alle tænkelige apparater, hvis der en dag ikke er mere indhold at afspille ...
Det er da i virkeligheden ganske enkelt, synes jeg. Vi skal jo også have nogen til at lave indhold i fremtiden.
Jeg forstår godt, du ikke er på toppen over, at I har "tabt" slaget om L19, og jeg forstår også godt, at det virker som om politikerne ikke forstår detaljerne - men vi skal videre. Nu prøver vi dette - og hvis det ikke virker, som du påstår - så er jeg sikker på, at loven bliver ændret igen ... og hvis det viser sig, at dette begrænser piratkopiering, så er jeg sikker på, at blankmedie-afgiften bliver fjernet (hvilket jeg personligt ikke vil begræde).
Vi er nødt til at kunne være her begge parter: Kunstnerne OG forbrugerne.
Klaus K.
PS - En sidste ting: Kunne du ikke lade være med at omtale mig eller dmd som en "industri" - jeg omtaler jo heller ikke dig som "en forbrugerorganisation" eller "IT-branchen". Vi er ikke medlemmer af IFPI, vi har ikke noget fast pladeselskab, vi har ingen fast booker. Vi er på mange måder totalt uafhængige i musikbranchen - og det er der faktisk ret mange der er efterhånden. |