Tekst: | Kære Bjørn.
Tak for dit indlæg.
Det er en kendsgerning at Microsoft er blevet store. Skal vi kigge lidt på hvorfor?
Forestil dig verdens virksomheder ALLE havde piratkopier af Microsoft styresystemer... Tror du så at Microsoft var store? Svar: Nej.
Tror du at Microsofts økonomi er baseret på salg af software til private? Svar: Nej!
Differencen imellem Microsoft og Danser Med Drenge, og alt andet musik - er at musik kun sælges til private.
Har du tid kan du evt. læse "Jeg bli´r så træt" hvori det bl.a. beskrives hvordan fans gerne vil ha´ signeret deres kopier af mine værker.
Et godt eksempel på det er en optræden i Kvickly i Ebeltoft, hvor jeg efterfølgende skriver autografer. En kvinde i 35-40-års alderen spørger om en autograf. Det får hun imens hun fortæller om hvordan hele vejen derhjemme har fået kopier af min plade de har downloadet fra Napster. Konkret mistet salg: 9 x 149,-
Det ser jeg som et problem.
Det kan godt være at hvis de alle skulle betale for pladen - så havde så mange måske ikke købt den. - Fred være med det - så må de leve deres liv uden.
Ingen arme - Ingen småkager.
Mvh Hans-Henning Schmidt |