| Tekst: |
Jeg kan ikke følge dine præmisser i sammenligningen af rygeforbud og pirateri - men jeg finder alligevel en slags overordnet symbolsk sammenhæng mellem de to ting - ligesom du selv gør.
Det har imidlertid altid været forbudt at piratkopiere - det er blot blevet nemmere - mens det først i aug 2007 blev ulovligt at tænde en cigaret på en restaurant (indtil da en af mine yndligsbeskæftigelser). Den puritanske "side af sagen" passer derfor ikke ind i kopierings sammenhængen, som foreslået af dig.
Jeg synes min egen sammenligning er bedre: Begge fænomener er rettighedsspørgsmål - men tilhængerne af begge fænomener (rygeforbud / piratkopiering) giver sig ud for at handle om noget andet end rettigheder. De holder begge en maske op, sådan at de fremstår ædelt i omgivelsernes øjne.
Rygeforbudets maske er liv & død (den farlige passiv rygning) - piratkopieringens maske er ny teknologi (som har gjort det for nemt at kopiere til at man kan lade være).
Men begge dele er netop masker. Den egentlige strid i begge sager, handler om rettigheder. Rettighederne til musikken - og rettighederne til private rum med offentlig adgang - som fx. en cafe eller restaurant.
Jeg mener, at en person / selskab, som investerer i indspilningerne af et stykke musik, ejer rettighederne til denne musik - og må som en konsekvens af dette også naturligt være den, der bestemmer pris og vilkår ved salg eller leje af musikken - ikke brugerne.
På samme måde burde det være for den person / selskab, som investerer i en cafe, restaurant eller spillested - ejeren må være den, der bestemmer reglerne for, hvad der må foregå dér - ikke staten.
Jeg har svært ved at se det anderledes.
Klaus K. |
