FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:igen igen igen
Tekst:Så du vil altså indkapsle alt ophavsretsbeskyttet materiale i godkendt hardware. Alt HiFI-udstyr skal skiftes ud og alle computere skal forsynes med et specielt godkendt extra lydkort til at afspille krypteret beskyttet materiale.

Alt hvad vi hidtil har kunne lave med en computer kan vi stadig - bare ikke med materiale, der er udgivet i krypteret form ... d.v.s., hvis det vel og mærke er krypteret med vores offentlige nøgle, så kan vi v.h.a. vores private nøgle få vores specielle godkendte extra lydkort/grafikkort/ebook-reader-kort/whatever-media-is protected-kort. til at afspille det.
Du vil altså indføre specielt hardware til at fortolke samtlige mulige ophavsretsbeskyttede medieer man kan komme i tanke om? (hvor mange PCI-slots er der i din PC?)

Hvis vi selv ønsker at udgive noget software kan vi anvende modtagerens offentlige nøgle (eller give værket til en institution, der kan varetage distributionen), men hvis man på nogen måde vil andet end at afspille (med et dertil passende indstikskort) må man anmode om den ubeskyttede version. D.v.s. ... slut med at lave MP3-juke-boxes af musikken på ens CD'er.
Jeg fornemmer at dit system vil have _meget_ svært ved at tage højde for alle ophavsretslige aspekter. Faktisk vil det lige pludselig bliver _meget_ begrænset hvad man overhovedet kan med det værk man køber. Det er der jo nok nogle rettighedshavere, der vil syntes er meget interessant, men jeg ser ikke hvordan det løser problemet med at folk gerne vil have _fleksibel_ musik.

F.eks. .. Smart-cards er lavet på den snedige måde at den private nøgle aldrig forlader kortet. Det betyder at hvis man vil de-kryptere noget skal kortet sidde i den specifikke hardware, der skal bruge det. D.v.s. i dit tilfælde _direkte_ i lydkortet og ikke i PC'en smart-card-reader.
M.a.o. med mindre du vil lave en ny mindre sikker type lager for brugerens private nøgle (et hvor den kan kopieres), så skal brugeren stikke et smart-card (eller lign.) direkte i alle enheder hvor ahn ønsker at høre sin musik.

Jeg ved ikke om du har set det, men mange af de MP3-spillere, der kommer ud begynder at være ret små. D.v.s. at kortene skal være ret små .. små som i SIM-kort til mobil-telefoner.
Så kunne man jo godt forestille sig at der bliver en del flytteri med de her kort, hvis man har mere end en afspilningsenhed. Det bliver svært at nægte folk et nyt kort, hvis det gamle bliver væk. Jeg forlægger ofte mit Dankort f.eks. (dumme mig). Jeg gætter på at der kommer mange sager med "tabte nøglekort".

Du har ret i at hvis man laver ALT distribution af musik til en billateral udveksling af data mellem musiker og bruger ligesom krypterede emails og samtidig kun tillader at det kan afspilles i specielle hardware-enheder med adgang til et smart-card med brugerens private nøgle, så har man et sikkert system.
Men jeg har svært ved at se realismen i det m.h.t. til massemedier som musik/film o.s.v

Endelig... I det scenarie du beskriver vil brugeren ikke kunne stole på sin egen nøgle (det er vigtigt i kryptologi). Han vil ikke kunne bruge den til andet en at modtage ophavsretsbeskyttet materiale. Jeg ville ihvertfald aldrig benytte en nøgle til at kryptere mine email med som jeg ikke selv havde magt til at revokere og udstede en ny, hvis jeg mente den var blevet kompromiteret.
Det er altså ikke brugerens nøgle. Det er "statens". Det er staten, der kan tillægge nøglen "trust".
M.a.o. .. der er mere kontrol i det end "trust".



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum