FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Kenneth Dornhoff
Email:kaydee@stofanet.dk
Emne:Vil lige.... :)
Tekst:Hej Peter!

Du skriver:
"(D.v.s. vi har brug for et digitalt sygesikringsbevis - det har vi alligevel). Samtidig kan man indlægge vandmærke i produktet (eller alternativt udstede en licens)."

En iris-/fingeraftryks-scanner til USB-porten måske? Det er ikke just en identifikation, man lige smider væk... Dog lige med enkelte undtagelser på nytårsaften! :)

Ideen med den digitale signatur er yderst udemærket, men sådan som sagerne ser ud lige nu, tror jeg ikke at det nytter særlig meget. Jeg kunne så iøvrigt godt tænke mig at høre, hvad I siger til en lidt strammere lovgivning inden for software-udvikling. Hvorfor er det lovligt at udvikle programmer, som direkte medvirker til lovbrud?

Ta´ for eksempel "SCMS" (Serial Copy Management System), som musikbranchen fik tvunget ned over hardware-industriens hoveder, da de første digitale consumer-optagere kom på markedet. Formålet med SCMS er at eliminere 3. generations kopier. M.a.o. kan det kun lade sig gøre at kopiere fra masteren. Kopierne er ikke-kopierbare! Systemet er dog temmelig nemt at snyde, men det har en vis præventiv effekt på forbrugeren alligevel. Desværre har vi så problemet med det samme, vi hopper over på åbne platforme f.eks. PC´eren.

Stort set alle PC-programmer, som kan rippe fra CD, er flintrende ligeglade med SCMS-bits! Hvorfor er software-udviklerne ikke blevet forpligtede på samme måde som hardware-udv. (ved lov) til at overholde og implementere disse "beskyttelser"?

Ovenstående gælder iøvrigt for de fleste encodere/convertere/rippere til musik, video og andre formater. Alting er stort set muligt, når først materialet er kommet over på harddisken. Og det er mig bekendt vel egentligt heller ikke ulovligt at udvikle disse programmer, til trods for at det KAN udnyttes til at krænke rettighedshaverne, eller er det?

Hvis det er ulovligt, hvilket jeg sagtens kunne forestille mig, når man ser den indædte jagt på cracks, serialkey-generatorer m.m., undrer det mig meget, at etablerede software-firmaer så kan sælge ud af dem!

Ka´ nogen forklare mig, hvordan tingene hænger sammen? For man kunne vel sagtens gøre en del mod kopieringen på denne front, hvis der kom noget lovgivning og håndhævelse heraf.

/KayDee



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum