Tekst: | Hej Claus,
Du har ret i mange af dine pointer, men der er lige et enkelt punkt hvor din argumentation ikke virker specielt gennemtænkt:
"hvem vil som forbruger give kr. 160,- for en blank skive lagt i en jewelcase med et stykke uinteressant papircover, når man kan hente musikken på nettet gratis og brænde det på en skive til kr. 4,-??"
Jeg vil gerne.
Jeg har de seneste par år købt flere plader, som jeg med garanti kunne ha' hentet på internettet, men jeg ønsker at støtte musikkerne og mener at de har ret til et rimeligt vederlag for deres kunst. Derfor benytter jeg mig ikke af de muligheder jeg har, for på lovlig vis at anskaffe mig musikken gratis - det er simpelthen imod min moralske overbevisning om anstændig opførsel.
Når du henter musikken gratis på nettet, hvor den er stillet til rådighed uden kunstnernes accept og uden at de har mulighed for at modtage et rimeligt vederlag fra dig, så undergraver du kunstnernes mulighed for at producere den næste plade.
Det er den moralske del.
Du begår også en kriminel handling - det er den juridiske del.
Hvis du derimod går ned på biblioteket, låner pladen der og går hjem og kopierer den, så er det fuldt lovligt, men stadig undergravende for musikkernes mulighed for at modtage et rimeligt vederlag. Biblioteksafgifterne kan ikke bare i nogenlunde rimeligt omfang, dække de indtægter musikkerne går glip af, så det er ikke holdbart at det fortsat er lovligt.
Uanset hvor billigt en hobby-musiker kan anskaffe digitalt optageudstyr, så bliver det aldrig til andet end en hobby, hvis ikke vi giver musikkerne mulighed for at tjene penge på deres kunst - og så holder de fleste op med at lave musik, og får sig et almindeligt job, til skade for samfundet som helhed.
Tænk lige over den ;-)
Hilsen, Erik Lange |