FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Ole
Email:cd-baren@mail.tele.dk
Emne:Locomotive Breath
Tekst:Hej Erik,
Nu er det hele jo ikke et spørgsmål om enten eller, men om både og...og jeg synes det er en rigtig god idé, det der med skrabeloddet. Fremtidens pladebutik kunne jo sagtens tilbyde både de sjove og fantasifulde indpakninger, og de nøgne downloads. Man kan tilbyde kunderne hvad de har behov for. Er der et eller andet hit der kværner løs i radioen, kunne det da være rart at levere hittet når efterspørgslen er der, i stedet for flere uger efter, som det er tilfældet nu.

DmD, og andre, lurer på hvordan man mon kan tjene til dagen og vejen ved konstruktiv brug af Internet, men kan ikke rigtig overskue noget. Den følelse jeg har lige nu omkring internettet, med magtesløsheden, og det manglende overblik, kan egentlig bedst illustreres med Ian Anderson's ord fra Locomotive Breath ( Jethro Tull, Aqualung ): " Oh God, he stole the handle, and the train it won't stop going...No way to slow down...."

Bliver det mon nogensinde muligt at tæmme Internet?...>Og hvad med den menneskelige kontakt? Jeg synes det er lidt fattigt at komme til andre byer i der her Kongerige, blot for at erfare at alle kædebutikker ligner dem i den by man kommer fra. Støtter man de små specialbutikker, støtter man også alsidighed og personlig profil, og ikke mindst den personlige kontakt.

Venlig hilsen Ole, CD-BAREN



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum