FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Anders Jensen
Email:a_j@letterbox.dk
Emne:Pladeselskaberne kidnapper forhandlerleddet på nettet
Tekst:Er jeg den eneste som synes det er en rigtig skidt ting, at det er kun pladeselskaberne der står for distribution af musik på nettet?

Indtil videre har pladeselskabernes politik været, at *ingen* andre end pladeselskaberne selv må få lov til at distribuere deres musik via downloads på nettet. Det kommer jo til at betyde en fuldstændig monopolisering af forhandlerleddet. Det vil jo blive sådan, at du som forbruger kun har éet sted at købe et nummer via download - nemlig på pladeselskabets hjemmeside. Det synes jeg er meget problematisk.

Alternativet er at pladeselskaberne slår sig sammen om en fælles side. Jeg tvivler ærligt talt på at det vil være i forbrugernes eller musikernes interesse at al musikhandel over nettet foregår igennem éet site, som er kontrolleret alene af de store pladeselskaber.

Er der andre end mig der kan se et problem?

Ville det ikke være en bedre løsning hvis pladeselskaberne også gav andre lov til at sælge deres musik på nettet - mod betaling, naturligvis?

mvh.
Anders



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum