Tekst: | 1) Hvorfor skulle pladeselskaberne ikke få betaling for deres downloads? - Selv KODA har indset at det sagtens kan lade sig gøre. Enhver "mere eller mindre obskur" netforretning kan lave en aftale med KODA. Selvfølgelig mod at der stilles en vis sikkerhed for pengene, og at KODA har mulighed for at lave stikprøver af regnskaberne m.v.
2) Hvorfor skulle de tabe muligheden for at komme efter folk der piratkopierer?
3) Jamen, selskaberne selv sælger jo allerede over nettet! - Jvf. pressplay.com
4) Det er da fuldstændig ligegyldigt hvor stort salget er, pladeselskaberne mister jo ikke noget hvis det går galt. Ellers læs 3) igen!
Jeg har også en del kommentarer om pressplay, både godt og skidt, men dem lægger jeg i en ny tråd.
-------
For at vende tilbage til KODA og lydprøverne: Nej, jeg synes overhovedet ikke det er spor rationelt! Jeg tror måske også du har misforstået hvad jeg prøver at fortælle. Jeg synes på mange måder at KODA gør et glimrende job, og jeg mener selvfølgelig også at komponister og forfattere skal modtage vederlag når deres musik benyttes.
Min pointe er, at lydprøver af 45 sekunders varighed kun har éen anvendelse: Nemlig til at reklamere for det stykke musik. Konsekvensen af at der opkræves KODA er, at der ikke er nogen lydprøver tilgængelige, dvs. ingen reklame. Hvordan kan det være i jeres interesse, når der alligevel kun er tale om et "symbolsk beløb" i vederlag?
I øvrigt, så må man sige at KODA er dygtige. De har nemlig fordoblet priserne når der er tale om musik downloads via nettet. Det koster nemlig minimum 2 euro i afgift stykket - ca. 1,70 kroner. For en CD med 12 numre svarer det til ca. en 20'er. Er det rimeligt at musik der sælges via download pålægges 2-3 gange så stor KODA afgift end musik der sælges på CD? Hvis det er korrekt at KODA kun opkræver 7,5kr for en CD, så er KODA stærkt medvirkende til at musikdistribution via nettet ikke er rentabelt.
mvh. Anders |