FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Palle Holst J.
Email:ph2@sol.dk
Emne:Amatørmusik?
Tekst:Se det var jo interresant, "amatør musik" vs "professionel musik"!

Jeg vil give Jesper ret langt hen ad vejen, og jeg bryder mig ærligt talt ikke om Klaus' definition af "amatør" vs. "professionel" musik, ligegyldigt hvad hans tidligere svigermor så end måtte mene ;-)

Når Klaus K. sammenligner amatørmusik med Tølløses 2. hold i serie 4, laver han (for nu at blive i fodboldsproget) efter min mening et stort selvmål!

Kære Klaus K.! Opfatter du da dig selv som værende i den musikalske Superliga her i 2002/3??? Jeg hører da ikke nyt materiale i radioen begået af dig? OK der bliver da stadigt spillet numre med Tøsedrengene på visse stationer som dyrker 80'er musik, sammen med TV2, Kim Larsen og Thomas Helmig, men til forskel fra dig, laver de kunstnere faktisk stadigt hotte og hyppigt spillede NYE sange!

Til sammenligning; Én af golfsporten største navne, Arnold Palmer, gik d. 14/4-2002, 2 runder i den store Masters Tournament i USA, og havde så dårlig en score som 30 slag over banens idealscore. Han sagde bagefter: "Det er på tide at jeg trækker mig fra dette "game" og lader nye og unge kræfter komme til. Jeg har simpelthen ikke "det" i mig mere, som jeg havde engang..." Se DET er jo selverkendelse! En af de store mestre, som erkender at hans tid er forbi, og nu kun hører til i "serie 4"!

KUNNE det ikke være at meget "amatørmusik", er meget bedre end det du selv laver nu, og at den eneste grund til at du ikke bryder dig om det, er at de unge ser internettet og dets mangfoldige udbredelsesmuligheder, som en mulighed og ikke som en fjende? Som det er nu tør pladeselskabene jo næsten kun at udgive materiale med nye kunstnere hvis de har været TV-eksponerede i "popstars" eller "Stjerne for en aften" (sørgeligt men sandt), og det ved alle de nye og ukendte musikere godt! Derfor er pladebranchen ved at grave sin egen grav, for som Jesper skriver" musik vil ALTID blive lavet, og kan man ikke få det udgivet af et gammeldags pladeselskab, må man tage andre midler i brug!

Jeg har mødt MANGE unge som virkeligt brænder for deres musik, og tænker mere på at blive hørt af så mange som muligt, end på kroner og ører.

vh
Palle



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum