| Tekst: | Okay - så vil jeg forsøge at svare pænt:
1: Siden hvornår er en Computer blevet en CD-afspiller ?
Siden det blev muligt :-)
2: HVordan kan det være at en forbruger har ret til at kræve at et stykke musik skal kunne afspilles i en computer under et givent styresystem/platform ?
Fordi det er muligt :-)
Da jeg var lille, rullede jeg et stykke papir sammen til et kræmmerhus, stak en nål igennem spidsen, og legede med at afspille mine plader, ved med håndkraft at dreje pladen rundt på tallerkenen og sætte nålen ned i rillen... så længe jeg holdt mig til mine egne plader, var der ingen der brokkede sig, men mine brødre blev tossede, da jeg begyndte at ødelægge deres :-)
Hvad jeg bruger mine indkøbte kopier til, kan ikke komme nogen andre ved. Hvis jeg har lyst at lave "dårlige" MP3-kopier idag, så bør udgiverne ikke kunne forhindre mig i dette.
Hvis man begynder at binde brug af indkøbte værker sammen med tvunget køb af teknologi, så overskrider udgiverne groft grænsen for de eneretter de er blevet tildelt i ophavsretten.
Bernerkonventionen, som al moderne ophavsret bygger på, har en såkaldt "tretrinstest", der bruges som målestok for hvilke undtagelser der kan gives brugerne, i forhold til opretshavernes eneret.
Den siger, at der kan gives undtagelsesret for eneretten i:
1. Specielle tilfælde, der
2. svarer til normal brug, som
3. ikke skader opretshavers legitime interesser urimeligt.
Så simpelt er det faktisk...
Hvis en opretshaver til et computerspil, begynder at forlange, at spillene kun afspilles på en bestemt spillekonsol, så er det udgivers ret at gøre det så besværligt som muligt, at benytte spillene på andre konsoller. Men at kræve at ophavsretten til spillene i sig selv, skal beskytte udgivers sidegeschæft med at sælge spillekonsoller, har intet med det at gøre. Det er ikke en legitim ret, at forhindre brugerne i at bruge spillet, for at tjene flere penge på et andet marked. Det er muligt det kan lade sig gøre rent teknisk - men det er ikke en _ret_!
Hvis SONY udgiver kunstneres værker på CD'ere, har de ingen RET til at forlange, at brugerne skal benytte en SONY CD-afspiller, fordi de har ophavsret til CD-udgivelserne.
Hvis de laver et helt nyt medie (f.eks. miniDISC), har de naturligvis heller ikke pligt, til at fortælle konkurrenterne, hvordan de kan bygge konkurrerende afspillere. Men de må heller ikke forhindre konkurrenterne, i at gøre dette, med ophavsretten som juridisk grundlag.
De kan måske udtage patent på deres nye medie, og derved sikre sig en indtægt i form af licenser til miniDISC-drev, men det er noget andet, og har intet med ophavsretten at gøre.
Det som der sker med Infosoc, er at rettighedshaverne får mulighed for via tekniske foranstaltninger, at opnå en patentlignende beskyttelse af deres medier og dermed afspillere - men de har ikke opfundet noget nyt, og er derfor ikke berettigede til en patentlignende beskyttelse!
Jeg håber ovenstående forklarer, at Infosoc og den nye ophavsretslov, medfører store problemer for den frie konkurrence, hvilket i sidste ende vil være til skade for forbrugerne, og ikke til gavn for kunstnerne, men udelukkende vil gi' en kunstig beskyttelse af udgivernes forretningsmetoder - derfor er det noget makværk, der ikke løser de problemer man forsøger at retfærdiggøre indførelsen med.
Med venlig hilsen,
Erik Lange
www.digitalforbruger.dk |
