FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Ole
Email:cd-baren@mail.tele.dk
Emne:Hej, alle I natteravne
Tekst:Ved I ikke at man efter midnat skal tage sin nathue på, stille natpotten under sengen ( ikke den der skal ryges), og med englene hvilende på hovedpuden udforske søvnens mysterier? Nå, jeg er nok bare misundelig på jer over ikke selv at kunne holde mig vågen til at debattere om natten!

Til sagen...

Politikere er et mærkværdigt folkefærd - det er ikke altid fornuften der råder når man lovgiver om dette og hint. Jeg har tænkt meget over hvorfor man tillod kopiering af CD'er lånt af venner eller på biblioteket. Bevæggrunden kunne måske være den simple, at man valgte at lovliggøre hvad alle gør alligevel....! Det er i så fald ikke første gang man ser eksempler på dette. Kan I huske at man førhen havde en regel om at kun føreren af en bil havde befordringsfradrag? Tit og ofte var der fire mennesker i bilen, som dog alle trak befordringen fra på selvangivelsen. Der var masser af administrativt bøvl med at kontrollere at loven blev overholdt, så man valgte at, ja, lade alle i bilen få fradrag - man lovliggjorde altså hvad alle gjorde alligevel.

Måske erkender man fra lovgivernes side at man ikke har ressourcer til at kontrollere borgerne hvad angår kopiering, og ofrer hellere kunstnerne og branchen, end risikerer at borgerne får et alt for afslappet forhold til overholdelse af landets love i øvrigt!

Er den for langt ude? Eller er det en tanke værd?

Venlig hilsen
Ole




Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum