Tekst: | Kan vi blive enige om, at det (fejlagtigt) er lovligt at kopiere CD'ere man låner på biblioeket og af venner ?
Jeg synes det er problematisk for den saglige debat, at branchefolk slår alle former for privat-kopiering sammen under eet, og kalder det hele for "pirateri" og på den måde beskylder lovlydige folk for at stjæle.
Jeg mener ikke man kan klandre folk for at følge loven.
Men jeg tvivler på, at der er mange andre lande, der har defineret "privat" så bredt som vi har i Danmark.
Jeg mener det er forkasteligt, at den danske stat kan nøjes med at indkøbe enkelte eksemplarer, og via bibliotekerne lade hele "familien danmark" kopiere disse eksemplarer. Det er ikke de private der stæler - det er statsautoriseret samfundskadelig virksomhed - hvor paradoksalt det end lyder.
Men jeg mener ikke man kan anklage folk for at gøre hvad der er fuldt lovligt.
Derimod mener jeg med rette man kan sige til branchen, at det er ris til egen røv, når man ikke har gjort noget for at lukke dette hul i loven, men istedet har koncentreret sig om, at få lovbeskyttet forbrugerfjendtlige produkter.
Tryk avler modtryk - samtale fremmer forståelsen.
Så længe branchen konsekvent omtaler lovlydige forbrugere i negative vendinger, og nægter at lytte til sine kunders ønsker, så er jeg bange for at den negative spiral vil fortsætte, til skade for både pladebranchen og forbrugerne :-(
Med venlig hilsen, Erik Lange
www.digitalforbruger.dk |