| Tekst: | Ole's indlæg om, at "unge køber ikke musik" fik mig altså til at tænke lidt på om der kan være nogle grunde til hvorfor, udover at de har mulighed for at kopiere digitalt...
"Da jeg var ung!" - Haha ...
Jeg tjekkede lige mine gamle LP'ere, og det er muligt jeg er og var lidt underlig, men det meste af den musik jeg købte dengang (slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne) var altså ikke mainstream-pop... Jeg tror "min slags" brugte mindst lige så mange penge på musik, som "diskerne" - som det hed dengang - hvis ikke flere.
Jeg nævner i flæng nogle titler fra reolen:
Ray Manzerek - Carmina Burana
The Residents - Intermission
Santana/Mahavishnu/McLaughlin - Love Devotion Surrender
Weather Report - Heavy Weather (ok - eet hit, Birdland)
Mehmet Ozan - Istanbul Express
Adrian Belew - Lone Rhino
Frank Zappa - Orchestrial, Them Or Us
Led Zeppelin - II og IV (Okay - eet hit, staiway to heaven)
Lou Reed -Live in Ital
Kraftwerk - Radio-Activity (før the model)
Talking Heads - Remain in Light (Okay - eet hit, once in a lifetime)
- derudover natuligvis alt med Pink Floyd, det meste med Velvet Underground, en del DeepPurple, 10CC, Uriah Heep og Mike Oldfield (Ommadawm, Tubelar Bells, QE2 - før der gik pop i den) osv.
Hvem producerer den slags musik idag ?
Eller, musik der i samme grad ikke passer indenfor dagens mainstream ?
Kan problemerne ikke også til dels skyldes, at det publikum der ikke er til mainstream idag, ikke har et reelt udbud at vælge imellem, sådan som vi havde dengang ? At man simpelthen kun producerer til halvdelen af ungdommen - vi var mindst lige så mange "flippere" som "diskere" og det er mit indtryk at ungdommen også idag er meget differentieret mht. livsstil, så der ¨må være publikum til andet end mainstreammusik - og som sagt købte "min slags" mindst lige så mange plader som "de andre"...
Nå.. det var bare nogle tanker fra en gammel hippie ;-)
Med venlig hilsen,
Erik Lange
www.digitalforbruger.dk |
