FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:Til sagen Klaus....
Tekst:Det drejer sig slet ikke om hvem medierne har udnævnt til skurke eller ej. Iøvrigt udnævner medierne på skift pladebranchen og pirat-kopisterne til skurke... det sælger jo begge dele.

Næee.. det drejer sig om at jeg 2 gange fornylig har udtrykt ting, der _kunne_ sætte pladebranchen i et dårligt lys og at du bad mig lade være.

De to ting var:

1) Et objektivt referat af hvad Poul Qvist Jørgensen havde fortalt mig var hans oplevelse af hvad der skete på et kulturudvalgsmøde - med korrekt kildeangivelse.

2) At jeg ikke mente at pladebranchen tal altid holdt til en dybere analyse, specielt ikke RIAA's - begrundet med et eksempel fornylig hvor RIAA på magisk vis fik 156 CD-ROM-brændere til at blive til 421 - fordi det var hurtige. Når folk på den måde pynter på tal mener jeg at en skepsis er berettiget.

Dette har INTET at gøre med at nogen forsøger at gøre pladebranchen til skurk. Jeg syntes at begge dele er saglige oplysninger. 1) Hvad er kultur-ordføreren for S's opfattelse. 2) Når jeres webmaster poster pladebranchens tal, så er der belæg for skepsis. Man skal ihvertfald ikke bare sige ja og amen og sluge det råt.

Medier har INGEN mulighed haft for at manipulere med nogen af de to oplysninger jeg gav.

Hvad jeg derimod IKKE syntes er sagligt er at du kalder det "henvisning til diverse løse kilder", "viderebringe noget vrøvl, som om det var sandheden - uden at vide, om det var sandheden", "gisninger" og ligefrem insinuere at det er barnligt og uintelligent og opfordrer mig til at holde ting ude af debatten, hvis de potentielt kan stille pladebranchen i et dårligt lys.

Jeg har fremlagt de oplysning jeg har på de steder jeg mener de er relevante. De er ikke "gisninger" - begge dele er fra hestens egen mund. Jeg har ikke udeladt noget, eller pyntet på noget. Du kan forholde dig til de eller lade være. Kritik er velkommen, men jeg mener det er usagligt at bede mig om at tie stille uden at forholde sig til det faktiske indhold i det jeg skrev.

Du har stadig ikke kommenteret _hvorfor_ RIAA åbenbart nogengange pynter på deres tal. Du har godtnok kaldt PQJ for andenrangs-politiker og derfor ikke ment hans oplevelse på kultur-udvalgsmøderne er interessante. Det må dog være en smagssag, eftersom at hvis hans oplevelse ikke er interessant, så er kulturudvalgets arbejde nok næppe interessant overhovedet.

Jeg kan fuldt stå inde for det jeg har skrevet og finder det meget usagligt at blive opfordret til at udelade ting, der ikke er lutter lagkage for pladebranchen.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum