Tekst: | Jeg kan kun bakke Peter og Erik op i deres påstand om, at dine forslag bunder i manglende forståelse for hvordan internettet virker.
Det startede med Napster. Centrale servere med lister over hvad brugerne havde liggende af fyfy, og kommunikation i klartekst mellem brugere og centrale servere.
Så kom der nogle advokater og lukkede napster, men så blev der lavet et system uden centrale servere og med kryptering.
Måderne at kommunikere over nettet er næsten uendelige, og der vil altid være en, der er yndet af rettighedskrænkere. Hvis man sætter ind over for denne metode, vil de enten gå efter den næstmest attraktive kommunikationsform eller forfine den yndede.
Alle hidtidige forsøg på at sagsøge sig ud af problemerne har ironisk nok skabt en darvinistisk kraft, under hvilken der udvikler sig endnu mere avancerede kommunikationssystemer til formålet.
Jeg vil godt vædde med dig under forudsætning af at TDC indfører et system som det du beskriver. 10 kasser af dine foretrukne øl på, at der er lavet programmer der overflødiggør indsatsen i løbet af en uge.
Det er måske svært at forstå, men dit eneste alternativ er at lukke internet, men det er der dog heldigvis mange der er uenige i.
...og lad os så komme videre med det konstruktive :-) |