FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Erik Lange
Email:erik-at-mmmanager.org
Emne:Ærlig talt
Tekst:Hej Ole :-)

Nej, jeg brokker mig ikke over, at Klaus tøver. Det forstår jeg sådan set godt, og jeg kan forstå at DmD ovenikøbet er meget travlt optagede af at optræde for deres fans live - respekt for det!

Du siger meget rigtigt, at "downloads mod betaling kommer når publikum, pladeselskaberne og kunstnerne er klar til at vove det, og ikke et sekund før!".

Det er vi helt enige i.

Det jeg reagerer imod er, når Klaus siger, at download af musik først bliver en realitet, når P2P-nettene som vi kender dem idag, ophører med at eksistere. Jeg kan simpelthen ikke se sammenhængen - kan du ?

Jeg kan ikke forstå, hvorfor eksistensen af en "sortbors" gør, at pladeselskaberne og kunstnerne ikke begynder at sælge musik som downloads.

Jeg kan forstå, at der kan være hensyn at ta', til den etablerede detail-branche - men det er noget helt andet, som Klaus ikke fremfører som et argument.

Så det er altså de ting der gør, at branchen og musikerne ikke er klar, som vi er uenige om.

Jeg har al mulig forståelse for detail-handlens problemer, såfremt salget flyttes over på internettet. Men så er det altså det som er argumentet - ikke at det ikke kan lade sig gøre rent teknisk, eller at der eksisterer et parralelt sort marked.

Og så må musikerne og pladebranchen forholde sig til, om de vil frasige sig muligheden på at operere på fremtidens marked, for at holde liv i de fysiske butikker. Hvis de vil det, sådan som de hidtil har gjort, så må vi som forbrugere acceptere dette. Men det er jo ikke det som Klaus siger - det ville ellers være ærlig snak.

Med venlig hilsen,
Erik Lange
P.S: Jeg mener ikke det er et spørgsmål om enten eller, og mener der er mange muligheder for at bruge de fysisk distribuerede plader som "bro" til den virtuelle verden - det har vi også tidligere diskuteret. Men det kræver at man arbejder positivt sammen om fysisk og virtuel distribution, og ikke slår alle online-aktiviteter i hartkorn med ulovlig sortbørs. Det ER idag kun musikerne og pladeselskaberne der tøver - kunderne er der, og de er klar...



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum