FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-10-2002 22:03:49
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Loven er forrykt ...
Tekst:
Er I enige med mig I, at det er forrykt, at det er tilladt at låne sin nabo's CD-samling og kopiere den hjemme hos sig selv - til sig selv?

Det er samtidig (stadigvæk) forbudt at brænde en kopi af sin egen CD til naboen - hvilket jeg vel at mærke synes er fuldstændig rimeligt.

Men - dybest set: Hvor er forskellen på at kopiere til - og fra - sin nabo? Det er den slags lov-misk-mask, som får folk til at tro, at det nu er 100% tilladt at låne musik CD'er til og fra hinanden - og venne-kopieringen er en rigtig tung årsag til at det pt. er svært for musikbranchen at sælge CD'er - også for sådan nogen som os. Folk bytter jo bare ... og derved er mange kommet til at opfatte musik CD'er som et gratis gode.

Jeg tror på det gode i mennesket - jeg tror folk ville købe flere CD'er, hvis de forstod, hvad massekopieringen betyder for os. Det er muligvis naivt - men det skal i hvert fald prøves.

Og jeg vil til enhver tid "sælge" CD-afgiften på 4,05 pr. tom CD - hvis det samtidig blev forbudt at kopiere digital musik til andre end sig selv - og kun tilladt at kopiere fra egne CD'er.

Klaus K.