|
Afsendt: | 18-11-2002 10:29:57 |
Afsender: | Peter Mogensen |
Email: | apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no |
Emne: | Mere om at kræve |
Tekst: | He Klaus, Tak for dit svar. Jeg kan godt forstå at du trænger til en pause. Det tror jeg der er mange, der gør - inkl. mig. Som du måske har set bygger IDFR's argumentationer på flere ting. Bl.a: - Det teknisk realistiske i loven og kopibeskyttellse. - De negative konsekvenser for andre områder. - Det sandsynlige i at loven ikke vil have den tilsigtede effekt. - Men kun gøre det besværligt for lovlydige forbrugere og fratage dem rettigheder. Jeg er da glad for der kun er det sidste punkt hvor du mener vi er utroværdige. Nu får du det til at lyde som om vi mener at en mand med 17 fættre må give dem hver en kopi og hvis han samtidig driver sommerhus udlejning må han også lægge en kopi i hvert af hans 34 sommerhuse. - Det er altså ikke det vi mener. Men du har ret i at vi mener man skal kunne omformatere musikken. Vi mener i princippet at værket er uafhængig af det fysiske bærende medie (f.eks. en plastik-skive). Du skal også regne med at der kommer flere og flere forskellige typer fysiske bærende medie og hvis man ikke må flytte det værk man har købt fra det ene medie til det andet, men skal købe en ny hver gang, så kan det blive rigtig rigtig dyrt. Det er ikke urealistisk at en forbruger i fremtiden vil eje 7-8 forskellige digitale afspiller-teknologier. Man kan selvfølgelig være af den mening at så må han købe 7-8 forskellige medier, men jeg tvivler på at plade-branchen vil udgive på bare en brøkdel af de mange medier der vil komme. Det vil iøvrigt også være en total fornægtelse af de digitale muligheder. Jeg er ked af du mener vi er krævende. Du får det til at lyde som om vi ønsker at fratage musikerne noget. Det gør vi ikke. Enhver form for kopiering med henblik på spredning skal være forbudt da spredningsretten er og bliver kunstnerens. Ang. tonen på www.digitalforbruger.dk, så er det rigtigt at vi ikke just tager på sagen med fløjlshandsker. Vi ser på den med største alvor. Vi mener lovgiverne er ved at begå en historisk fejltagelse. Det har sådmænd ikke så meget at gøre med hvilke (ophavs)rettigheder hvem skal have, men mere med indførslen af "tekniske foranstaltninger" i loven som vi mener - udover at være dømt til fiasko - dybest set ikke har noget med ophavsret at gøre. Ha' nogle hyggelige familliedage og husk, at vi ikke ønsker at tage noget fra dig. :) |