FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:29-11-2002 14:29:47
Afsender:Ole Wittrup
Email:cd-baren@mail.tele.dk
Emne:Dengang
Tekst:Da jeg var ung i 70'erne var det sådan, at hvis man mødte en person ude i byen, der som en selv var Black Sabbath fan, og vedkommende fortalte at han havde pladerne optaget på kassettebånd....ja, så gjaldt det ikke rigtigt. Jeg tror egentlig ikke man tænkte så meget på rettigheder og lignende - man var bare ikke rigtig fan hvis man ikke havde de originale LP'er. Man hang omslagene op på væggen og så videre.

Som jeg har været inde på andetsteds på sitet, tror jeg en del af problemerne med kopiering skyldes at der er for lidt synlig forskel på kopien og originalen - man kopierer - printer cover ud fra et af de utallige sites på nettet - og ingen kan se forskel! Man "har" den rigtige, og kan såmænd også bilde enhver ind at det er sådan.

At optage fra radioen forekom helt naturligt, men absolut kun til man havde råd til at købe de rigtige plader.

Nu har man fra rettighedshavernes side brugt "pisken" (heksejagten) i et stykke tid - måske er tiden inde til at tænke lidt mere i gulerodsbaner? Vi skal gøre det attraktivt for folk at vælge original-CD'en.