| Afsendt: | 12-03-2002 05:30:16 | | Afsender: | Benny Mortensen | | Email: | bfm@aalborg.bynet.dk | | Emne: | Re: Ja det var sgu tider ??? | | Tekst: | Når Klaus nu skriver, at det var lovligt dengang, at kopiere plader til bånd, eller optage fra radio til bånd, så må det være fordi at han ikke var ret gammel, så det kniber med at huske. Det er nok derfor der kom afgifter på tomme video og kassettebånd. Dengang var det faktisk i modsætning til idag, ikke lovligt, men at det altid har været almindeligt accepteret. Ja så accepteret så Klaus troede det var lovligt. Så situationen var ikke meget anderledes end den er idag. Så musikbranchen har i al den tid jeg kan huske beklaget sig over kopieringen, og det vil den blive ved med. Det er vist ikke kopierne der tager livet af musikbranchen, det tror jeg den klarer udmærket selv. Hvor mange kan ikke huske Les Humphries, man ændrer en lille smule på en tekst, nupper 97,9 % af melodien, og vupti, den er skrevet af Les Humphries. Eller man laver et megamix med John Mogensen, hvor han skiftevis er Ivan Rebroff og Katy Bødtger, men nu hedder spasseren der fremfører det, alt muligt andet end John Mogensen. Se det er at slå musik ihjel. Jeg er faktisk helt pjattet med John Mogensen, og jeg tror ikke der er noget han har lavet jeg ikke har, både på lp og på cd. Det samme gælder for mig også Peter Belli, der er det dog ikke alt han har lavet jeg er lige vild med, men de har begge en ting til fælles, de synger en sang med følelse, og det med stort F, også Peters, skal vi kalde den for sødsuppe perioden, men man må indrømme, har man hørt sangen en gang, og man glemmer den aldrig. Det er en evne han, og John Mogensen havde til fælles. john Mogensen som kunne få et hit ud af ikke at have en ide om hvad den skulle handle om, så det kom den til at handle om. De har begge altid sørget for at holde sig ude af det, som jeg sommetider fristes til at kalde metervare industrien. Desværre lader det sig ikke gøre at skrue tiden tilbage til Schumacher, men Mylle er der da endnu. Somme tider ville jeg endda tro, at musik branchen ville have godt af at lytte til hvad han siger. Jeg mindes at han ret så ofte er kommet med direkte hentydninger til, dengang man lavede musik. Hør også når han prøver på at forklare pladeindustrien, at man altså alt for ofte skal ud i de enkelte artisters fanclubs, hvis man vil have en chance for at købe deres plader. Når pladeindustrien syntes den kan være ligeglad, hvorfor skulle vi andre så ikke være det. Så ja, jeg vil gerne være med til at skrue tiden tilbage, for jeg ville gerne være fri for at sidde og lave mine gamle lp'er om til cd'er. Men det tror jeg ikke at jeg slipper for, så jeg har købt mange tomme skiver, så jeg har arbejde til meget lang tid.
Klaus, du skriver at cassette kopieringen ikke ramte nær så hårdt dengang, som den digitale kopi gør nu, jeg vil påstå det modsatte. Dengang havde folk en casette båndoptager, eller dem der krævede lidt mere, havde en spolebåndoptager. Lad os så for alle eventualiteter slå fast, det var faktisk ikke så mange, der dengang havde pladespiller. Den bedste kvalitet fik de faktisk ofte ved selv at optage det på bånd, da mange af de bånd man købte indspillet, simpelthen var det arveste lort, og det aller aller billigste af bånd der overhovedet kunne opdrives, og de lød sandeligen derefter. Skulle du have glemt den elendige kvalitet, så er du da velkommen til at komme og genopleve den. Så der er du i klar modstrid med sandheden. Enhver kan huske hvad man fik ud af det, hvis man prøvede på at optage noget nyt, på et købt indspillet bånd. Kors i skuret, det er til dato ikke lykkedes mig at finde bånd i lige så dårlig en kvalitet, som den pladeselskaberne brugte. Heller ikke selv om vi medregner de gange, hvor de påstod, at det var chromdioxid bånd der var i cassetten. Denne elendige kvalitet fortsatte meget langt op i firserne, og jeg er lige ved at tro, at vi godt kan tage en god del af 90'erne med. Der stod dog ikke på nogle cassetter, at båndet burde have været kasseret 10 dage før optagelsen. Faktisk kunne man sige, at de cassetter med uoriginale kunstnere var optaget på bedre bånd, end dem fra de store pladeselskaber, så de havde altså ikke gjort sig så megen umage for at finde de allerdårligste bånd. Det eneste sted man ikke kunne spore denne dårlige kvalitet, var på prisen, den fejlede aldrig noget. Tja det var dengang, syntes du virkelig vi skal skrue tiden tilbage, til dengang, hvor folk kunne lave bedre optagelser fra radioen, end pladeselskaberne kunne levere på cassettebånd. Det er da faktisk lige før, at vi forbrugere skulle kræve erstatning for de utroligt dårlige båndkvaliteter de leverede dengang. Det var ikke fordi det var svært at skaffe bedre bånd. Jeg kan huske Dragsbæk åbnede forretning i Aalborg, der kunne man købe en pose Irish cassettebånd, der var vist 5 stk c60 bånd i en sådan pose, for Kr 20,- og de var altså langt bedre, end de bånd som blev brugt af pladeselskaberne, og de var bedre rustet til at klare tidens tand. Så din påstand om at det ikke ramte så hårdt, er vist helt ved siden af. Det var ikke folks hjemmekopi der blev dårlig, men pladeselskabernes egne bånd der ikke kunne tåle mosten, for som sagt, de var slet ikke egnede til at indspille på. Jeg ville gerne se de maskiner de brugte til at optage dem på, for jeg tør garantere for at man kunne få stød ved at røre tonehovedet, for der skulle godt nok drøn på, for at få noget til at hænge fast på de bånd.
M.V.H....Benny.. |
|
