FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:12-08-2002 19:30:32
Afsender:Bjørn L.
Email:ingen@spamtak.dk
Emne:Både enig og uenig
Tekst:Hej Klaus.

Jeg er som Peter osse enig med dig i de punkter du selv remser op. Men jeg mener at du selv dumper ned i det hul som du påstår IT-branchen er faldet i.

Det handler om, at den anden side af bordet ikke forstår ens egen situation, og kommer med forslag man i bedste fald kun kan ryste på hovedet af.

Lad os hurtigt blive enige om at PIRATkopiering er noget møg der ikke gavner nogen. Dette indlæg handler heller ikke så meget om piratkopieringen per se, men mere om et par af de holdninger du giver udtryk for.

Du ser nettet som et monster, der bare æder moral og værdier og er fyldt til randen med tyveknægte, porno og værdiløse bits.

Men nu arbejder jeg osse med nettet og de tilhørende teknologier og ikke i musikbranchen, og kan ikke nikke genkendende til det billede. Og jeg kan garantere, at der ikke bliver arbejdet på at reducere værdier til 0. Tværtimod. Der bliver ikke satset på at ting skal være gratis. Heller ikke blandt de folk der arbejder med "gratis" software.

Nettet er idag det måske vigtigste redskab i forbindelse med kamp mod diktatoriske regimer, censur, undertrykkelse af ytringsfrihed og fri presse for mange mennesker i verden. Ca 1 milliard i Kina alene. Prøv at søge på Google på f.eks. "censorship" og se hvad der sker. Over en million sider om emnet.

Hvis man teknologisk (istedet for lovmæssigt) forsøger at implementere de tekniske løsninger du går ind for, vil mange af disse muligheder ryge i svinget. Og det egentlige mål vil være forbigået, da "kopispærring" som bekendt ikke kan lade sig gøre. Begge postulater er rigeligt underbygget.

At du kun ser porno og spam når du går på nettet hænger måske sammen med at du ikke aktivt bruger det som redskab til ret mange ting. Jeg forbruger store mængder "regulært kvalitets indhold" fra nettet i min dagligdag, både fagligt og underholdningsmæssigt. Nettet er iøvrigt et af de eneste steder jeg kan komme i tanke om, hvor der reelt er en overflod af oprigtigt gratis, frie og LOVLIGE informationer. Stillet til rådighed af millioner af mennesker af lige så mange årsager.
Jeg mener faktisk, at dine udtalelser svarer til at dømme en bog på omslaget.

Mvh BjoernJ


PS: Det er deprimerende at høre underholdningsbranchen, som jo er notorisk teknofobe, fortælle at deres intentioner er at redde os alle fra det inferiøre amatør-indhold på nettet så de kan komme til at levere "regulært kvalitets indhold".