FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:12-11-2002 20:33:09
Afsender:Ole Wittrup
Email:cd-baren@mail.tele.dk
Emne:Tak for denne gang
Tekst:Hej alle,
For et par uger siden spurgte én af mine gamle venner: "hvis du ikke havde en pladeforretning, ville du så ikke også brænde CD'er ?" Jeg var lige ved at sige johhh, måske...... men svarede, at for mig at se ville det svare til at spørge en tolder om han ville smugle, hvis han ikke lige var ansat hos Told & Skat. Vi oplever verden og tilpasser vores moral ud fra vores egen virkelighed.

Vore indlæg i dette forum har netop afspejlet de særinteresser der kendetegner os hver især. Klaus og DmD, og jeg som pladeforhandler er truede på levebrødet, men holder alligevel ikke 100% sammen, i og med at det skinner tydeligt igennem at man gerne om nødvendigt droppede detailhandelen og forsynede alle med musik via downloading mod betaling.
Lige netop i dag bærer indlæggene præg af at nerverne har siddet lidt uden på tøjet i reaktionen på udfaldet af afstemningen i Folketinget vedr. omgåelse af kopisikring.
" De onde lo, og de gode græd "
" he he he "

Jeg ville da så gerne at alle respekterede kunstnernes rettigheder, men husker også at jeg engang i PC'ens stenalder for 200 kr. købte Lion King på diskette til mine børn, hvor de fra det medfølgende hæfte skulle indtaste ordet på side 9, linie 8, ord 9 ( og næste gang noget helt andet ), for at komme ind i spillet - og hvor én af mine venners børn kunne spille en gratis crack'et version af samme spil uden at skulle gøre andet end at trykke på "enter" for at komme ind i spillet. Ved I hvad....det halløj fattede ungerne ikke!!!!! Vi skal med den lidet gennemtænkte kopisikring passe på ikke at skubbe de kunder fra os, der gerne vil betale, men som føler de står med narrehat på. Vi har simpelthen ikke råd til den extravaganca!

Det har været en fornøjelse at deltage i debatten på dette site, men jeg føler nu at hver en sten er blevet vendt og at mine kræfter fremover skal bruges i butikken - med ét mål for øje: OVERLEVELSE!

God Jul til alle.

Venlig hilsen Ole

Ps: Hvis I synes jeg lyder lidt melankolsk og frustreret - tjoh, så har I ganske ret!