FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:12-12-2002 02:35:55
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Lad mig lige forklare noget ...
Tekst:
Set ud fra vores synspunkt - kunstnerne, ikke "industrien": Der en nemlig noget du glemmer. Politikere sidder på deres eftermæle - de vil gerne have rejst buster af sig selv som dem, der gjorde noget godt.

Ingen politiker i verden vil sidde som ham, der var med til at afskaffe digital kunst & kultur. Dette er hele kernen, mener jeg.

Herfra, hvor jeg sidder (og stirrer ind i væggen ;-)) kan jeg se, at hvis ikke der sker et eller andet dramatisk, som knækker den nedgående kurve, som blev påbegyndt med det først dramatiske nedgang i musik-CD salget i 3. kvartal 2000 (samtidig med aktiekurserne) - Som du ved kæmper politikere og nationalbanker over hele verden lige nu en brav kamp for at få folk til fortsat at bruge penge, fordi det er forbrugernes køb, der holder hele dette samfund i live.

Nedgangen i musiksalget og nedlukningen af investeringer i musik er blevet et billede på hele denne nedgang - og den kan have en gyselig konsekvens i sig selv: Nemlig hvis det bliver umuligt at producere digital kunst fremover - fordi de folk, der skal investere i musik ikke kan tjene deres penge hjem.

Det hjælper ikke, at der er (undskyld udtrykket) nogen nørder inde på cw.dk og i andre debatter rundt på nettet, som synes det er dejligt, at de ikke behøver at bruge penge på musik mere - nørder, som bilder sig ind at de kæmper en art frihedskamp imod en ond "industri" - for det, de i virkeligheden kæmper imod er selv musikken - kunsten.

Det er muligt, at nogen folk i vores "industri" er nogen skiderikker, men det er slet ikke en så fasttømret og enig branche som du tror - når de fremstår meget enige nu, og når kunsterne endda bakker dem op, så skyldes det dette - at det er selve musikken, der er truet.

Jeg ved godt, at det er tvivlsomt, om den nye lov overhovedet hjælper noget som helst - jeg ved også godt, at der findes gode folk som dig, der ikke bruger blanke CD'er til at lave / modtage piratkopier - (og som du ved skal jeg være den sidste, der græder, hvis blankmedie-afgiften bliver fjernet) - men du, Peter tilhører et meget lille mindretal.

Den store masse - hele den nye generation - ser intet galt i at kopiere musik. De forstår faktisk ikke, hvorfor det ikke altid har været gratis. De tror, at fordi det kan kopieres ... ja, så må det være gratis. Og denne gruppe mennesker er tilpas mange til at de kan lægge hele musikbranchen ned. De forstår det desværre bare ikke - for de forstår ikke økonomi.

Derfor er politikerne nødt til at gøre noget - det er for at redde selve musikken - og den anden digitale kunst. Det er ikke for at redde "industrien" - som iøvrigt er blevet decimeret i løbet af de sidste 2 år.

Klaus K.

PS: KODA er sangskrivernes opkrævnings-organisation. KODA har intet med musikerne at gøre på anden vis, end at de kræver penge op, når musikken bliver forbrugt offentligt - og sender regningen videre til os, for så vidt angår de sange, vi har skrevet. Det er ikke en "industri" - vi er jævnligt oppe og slås med KODA og deres søsterselskab, NCB - og pladeselskaberne (som vi meget ofte er oppe og slås imod) hader dem ... der er intet hold i nogen sammensværgelsesteori. Men selvfølgelig har de alle et fælles mål: Digital musiks overlevelse - og eftersom det netop er den digitale musik, der er under skarp beskydning nu fra mange sider - ja så kan de pt. godt holde sammen. Dog kun, når det gælder dette emne.