|
Afsendt: | 12-12-2002 16:34:33 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Rygter og misforståelser |
Tekst: | Det hedder CopyDan - det har intet med KODA at gøre. KODA er vores (sangskrivernes) opkrævnings-organisation, som kræver penge op fra offentlig fremførelse af musik. CopyDan er en sammenslutning af rettighedshavere på alle indholds-områder, lige fra journalister, fotografer til skuespillere, billedhuggere, musikere osv. - de kræver penge op på skoler og uddannelsesområder for kopiering (deraf navnet CopyDan) - de administrerer samtidig CD- og bånd-afgiften. CopyDan sidder på et politisk mandat til at gøre dette ... CopyDan aflægger ikke visit hos folk, der køber CD'er. Det har jeg da aldrig hørt om ... måske blander du sammen med KODA, som aflægger visit hos gymnastik-centre & butikker for at høre, om de pågældende bruger musik for at trække kunder? Jeg synes, der er virkelig mange (bevidste ??) misforståelser om organisationerne. Måske ikke dig personligt - men mange folk blander glad KODA, SONY, CopyDan sammen i en pærevælling - det svarer til at forveksle DSB med FDM eller Falck. Folk løber med en halv vind - de aner intet, men de mener utrolig meget. Desværre meget ofte noget dumt ... Jeg vil gerne opfordre til, at vi opfører os voksent - og ikke løber med havle vinde. Hvis du har en erhvervsmæssig brug af blanke CD'er, kan du blive afgiftsfritaget. Det kræver, du har et SE-nummer, som bliver dit registreringsnummer hos din CD-leverandør. Jeg fik selv afgiftsfritagelse - ganske nemt, via nettet. Det er ca. lige så svært som at få et password til yahoo. Jeg har nu købt 100 CD'er uden afgift. Jeg har ikke skulle dokumentere noget (endnu), men hvis jeg på et tidspunkt skal skrive, hvad CD'erne er brugt til - så gør jeg selvfølgelig det. Så hvad er problemet? Hvis du bruger blanke CD'er erhvervsmæssigt bliver du afgiftsfritaget. Men du bliver selvfølgelig så også "fritaget" for at kunne brokke dig over CopyDan ... og gud ved, om det egentlig ikke ville være meget dejligt? |