 |
 |
|
| Afsendt: | 17-12-2002 11:37:41 |
| Afsender: | Erik Lange |
| Email: | erik@digitalforbruger |
| Emne: | Biblioteks- og venne-tricket |
| Tekst: | Vi er alle enige om at der i de senere år er opstået en kultur blandt teenagere, hvor "pirat"-kopiering anses som socialt acceptabelt - ja, det er nærmest socialt uacceptabelt ikke at spare sine penge ved at kopiere vennernes CD'ere, fremfor at købe sine egne. Ok - problemet er altså af moral-karakter, og ikke et teknisk problem. Men problemets kerne er jo, at de ikke foretager sig noget ulovligt! Når ungerne kopierer hinandens CD'ere, og CD'ere de låner på biblioteket, så er det fuldt lovligt!!! DET ER HER PROBLÆEMET LIGGER. Ophavsretten bygger på Bernerkonventionen, der skal sikre at ingen skader kunstnernes legitime interesser urimeligt. Når man herhjemme har en lovgivning, der tillader kopiering til privatbrug, i et omfang som helt åbenlyst skader opretshavernes legitime interesser urimleigt, så er det for mig totalt uforståeligt, at det ikke er her man tager fat. Fremfor at forsøge med tvivlsom eksperimentel lovgivning at løse problemet - iøvrigt så halvhjertet at ingen tør sige at man har fundet en løsning, men kun eksperimenterer - så burde man ved revisionen af ophavsretsloven, ha redefineret begrebet "privat kopiering", til kun at omfatte streng personlig kopiering udfra lovligt indkøbte (ikke lånte!) forlæg. Det har man ikke gjort. Det er STADIG lovligt at låne CD'ere på biblioteket og kopiere dem. Det er STADIG lovligt at låne kammeraternes CD'ere og kopiere dem. Hvordan kan man tro at de unge skal forholde sig til den nye ophavsretslov, når den eneste begrænsning man har sat for deres kopiering, er hvorvidt de lånte eksemplarer er forsynet med et klistermærke eller ej? Har der ikke ALTID stået på CD'erne, at de ikke må kopieres "uatoriseret"? Hvorfor skal folk tage det nye klistermærke mere alvorligt end det gamle? Initiativet Digitale ForbrugerRettigheder, har igennem de sidste måneder kæmpet for at åbne øjnene hos politikerne for, at det ikke er et spørgsmål om hvilke klistermærker der sidder på en CD, om folk kopierer den eller ej. Det er et spørgsmål om hvad loven siger de må - og den siger STADIG at de må kopiere fra biblioteket og vennernes plader. Ophavsret drejer sig om at sikre kunstnernes ret til et rimeligt vederlag for deres kunst, og jeg vil opfordre musikerne til frem til næste revision af ophavsretsloven, at overveje om ikke det er dækningsgradden af begrebet "privat kopiering" der har været det store problem, og om ikke det er her vi skal ta' fat næste gang. Jeg mener ikke det er en holdbar løsning, at sige at man som forbruger "bare skal se stort på loven", hvis man føler at det man gør er rimeligt, for der er nok ikke nogen der vil retsforfølge en for at kopiere ens egen CD til bilen - jamen, det er jo en helt og aldeles uholdbar måde at anskue loven på! Lov er lov, og lov skal holdes. Fakta er: Det skader IKKE en kunstners legitime interesser urimeligt, hvis jeg kopierer en CD jeg ærligt og redeligt har købt, for at kunne spille den i bilen eller sommerhuset - men vi er altså nogle ansvarlige forbrugere, der godt kan se at det skader kunstnernes legitime interesser, når ungerne kopierer vennernes CD'ere til sig selv. Men der er jo sådan set ikke noget at sige til, at de ikke hører efter vores moralprædikener, når det faktisk er dem der har retten på deres side, vel? Nu kan man så sige de ikke må - men farmand "må godt lidt alligevel", hvis han ikke uden at kopiere CD'en på PC'en, kan erhverve sig et eksemplar han kan spille i sit B&O-anlæg? Hvordan vil I forklare det for ungdommen? Må farmand kopiere, eller må han ikke? Loven må være lige for alle... Med venlig hilsen, Erik Lange |