FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:18-12-2002 09:18:37
Afsender:Martin Nielsen
Email:martin(at)skytech.dk
Emne:grundlæggende enig...
Tekst:Tak for svar..

Som ca. alle andre herinde.. så er vi alle grundlæggende enige, men diskutere alligevel på livet løs :)

Jeg har meget meget meget meget svært ved at se hvordan en potentiel bombe af en lovgivning kan være medspiller til at sikre bedre vilkår for Jeres branche. Jeg er desværre bare bange for det er at skyde sig selv i foden.

Jeg har allerede set flere artikler med nærmest dommedagsagtige udskejelser "Du må ikke længere kopiere din cd til privat brug" - "Smid din mp3-man i skraldespanden - den er alligevel ulovlig at bruge fra januar"

Selvfølgelig vil pressen fokuserer på alt det negative og alt det folk ikke må. Det kan man regne 110% sikkert med. Men der er nu tale om noget som Joe Sixpack kan forstå og forholde sig til. Og jeg tror at den nye lov kun vil afstedkomme langt flere negative følelser for musikindustrien. Jeg vil gætte på at der vil blive solgt langt mindre 'CD'er' end normalt de næste par år.

Men for at komme tilbage til problemstillingen.
- Vi har vel efterhånden fået arbejdet os frem til at der skal ske noget på begge sider af plankeværket.

Det lyder nærmest som om både teenagere og forældregenerationen skal 'opdrages' lidt.
Og det skal absolut ikke være med store skræmmekampagner ala "Vi sagsøger dig langt ind i helvede" - de har nok nærmest modsat effekt.

Som Peter også siger, en kombination af mere håndhævelse og mere oplysning til brugere. Hvordan er jo nok det store problem. Jeg syntes APG er inde på noget af det rette, de har desværre bare anvendt temmelige tvivlsomme metoder og har nærmest alle på nakken af sig.

Alle tiltag der bliver lavet idag hjælper bare ikke noget. For der eksistere stadig ikke et alternativ til det som folk kan gøre på nettet. Jeg tror stadigvæk at hvis der kan opstilles en bæredygtig betalingsmodel for noget napster/kazaa lignende (bæredygtig for begge parter - ikke noget med 20 kr/sang), så tror jeg det sammen med langt mere ..følelsesrelaterede kampagner (som en anden person forslog herinde "Her er Lars, 34 år og musikere på udkig efter det daglige brød") vil få en synlig konsekvens på piratkopiering.

Jeg ser dog et par problemer:
- Hvis der ikke ændres i den nuværende forretningsmodel er det ret ligemeget
- Lovkrav er ikke den rigtige vej at gå.
- Skumle skræmmekampagner heller ikke.
- Konsekvens. Med undtagelse af det sidste APG-bust har det nærmest været risiko-frit at hapse ting via kazaa/napster. Det skal ændres (Har bare ingen ide om hvordan - men det skal gøres på en måde der tilfredsstiller både musikindustrien og Fru Hansen - ellers bliver der bare oprettet nye, endnu mere avancerede, måder at distribuere på)

/Martin