 |
 |
|
| Afsendt: | 18-12-2002 18:57:02 |
| Afsender: | Erik Lange |
| Email: | erik@digitalforbruger-dk |
| Emne: | Ja og nej |
| Tekst: | Hvis en kode forhindrer mig i at benytte de undtagelsesretter jeg har til opretahvers eneret, så ja. Hvis jeg bryder koden i forbindelse med en ophavsretskrænkende handling, så nej. Så spørgsmålet er i virkeligheden, hvornår man foretager en ophavsretskrænkende handling. F.eks. mener Danmarks Radio ikke det er en ophavsretskrændende handling når de kopierer til en intern database, som gør det muligt for dem at afvikle de lovligt indkøbte værker på den for dem mest hensigtsmæssige facon. Dette er IFPI uenig med Danmarks Radio i, og har ført sag imod DR de sidste fem år desangående. Der er fornyligt faldet dom i sagen ved højesteret, hvor DR fik medhold og IFPI tabte sagen. Nu kan IFPI så starte forfra med at sagsøge DR, for nu kan de jo hævde, at godt nok har DR højesterets ord for at de må kopiere ikke beskyttede CD'ere, men højesteret har ikke sagt at de i den forbindelse må omgå tekniske foranstaltninger - og loven siger at det må de ikke. Problemet med §75c er, at den giver selvstændig juridisk autoritet til de tekniske foranstaltninger, uafhængigt af hvilke undtagelser i eneretten man har besluttet at brugerne skal have. Dermed forrykkes den balance som ophavsretten bygger på, nemlig balancen imellem eneretter og undtagelsesretter til disse. Det giver ikke mening at gi' en undtagelsesret til privatkopiering med den ene hånd, samtidigt med at man inddrager den igen med den anden hånd, uden at inddragelsen er begrundet af forholdet mellem eneret og undtagelsesret. Dette forhold kan ikke beskrives statisk så det kan fortolkes teknisk - derfor er det en total fejlagtig fortolkning af infosoc-direktivet, når vores nye ophavsretslov forbyder ellers lovlig privatkopiering. Hvis man ønsker at regulere forholdet imellem eneret og undtagelsesret, er det disse to størrelser man bør kigge på. Dette har man totalt ignoreret med vores nye ophavsretslov, på trods af at problemet er, at der er alt for vidde grænser for privatkopiering i den nuværende lov. Hvad er så det rette forhold? En undtagelsesret til en opretshavers eneret, kan kun gives i tilfælde af, at udnyttelsen af undtagelsen ikke skader opretshavernes legitime interesser urimeligt. Det er vist rimelig klart for enhvert fornuftigt tænkende individ, at det skader opretshavernes legitime interesser urimeligt, at folk låner CD'ere af hinanden og på biblioteket, for at kopiere dem til sig selv - ikke desto mindre er det stadig lovligt. Dette forhold burde ha' været det centrale omdrejningspunkt i den netop overståede revision af ophavsretsloven. Desværre lykkedes det musikernes organisatione via udokumenterede påstande og tågesnak, at fjerne fokus fra det egentlige problem - så nu er vi nærmere gået to skridt tilbage, fremfor et skridt frem :-( Med venlig hilsen, Erik Lange P.S: Du kan læse hvordan IFPI har tænkt sig at forholde sig til DR i fremtiden her: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=245846 |