|
Afsendt: | 18-12-2002 23:31:30 |
Afsender: | Mads Bondo Dydensborg |
Email: | madsdyd@challenge.dk |
Emne: | Det er fordi |
Tekst: | Angående retten; Det har det altid været. Af et offentliggjort værk har enhver altid kunne fremstille kopier til eget brug. Det går 100ede år tilbage i ophavsretten. Mht. VHS så var VHS fremherskende på et tidspunkt hvor de fleste kun havde adgang til een afspillerteknologi. De fleste hjem havde kun een VHS afspiller. Og, hvis du ville lave en kopi kunne du lave en båndkopi. Det var der ikke meget fidus i - den fyldte ligeså meget og var ligeså dum som den du allerede havde. I dag har masser af mennesker adgang til masser af afspillere. Især hvis vi taler musik. Jeg kan spille min musik på CD afspilleren, DVD afspilleren, PC'en (2-3 stykker) bilen, sommmerhuset, mv. Og, jeg har mange valg med hensyn til kopier. Branchen har hidtil valgt hvilken format de vil understøtte at _distribuere_ musikken i, nemlig CD'er. Men, CD'en i sig selv er komplet uinteressant for mig. Den er kun et "bæremedie".Jeg har 200 CD'er stående i min stue og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har rørt dem. I virkeligheden burde jeg stille dem på loftet. Når jeg forbruger musikken gør jeg det på min PC, eller lignende. Hvis du nægter mig at konvertere (og dermed kopiere) min musik, er det det samme som at pålægge mig at bruge en bestemt afspiller teknologi. Hvis vi skal tage din PC analogi, så svarer det til at du skriver på softwaren at denne software kun må installeres på en IBM pc. DELL, Aldi, mv, no go, kun IBM. Når vi snakker om software, antager jeg at vi snakker om software der sælges med bestemte klausuler. For OpenSource har du typisk ikke brug for at købe en licens (så var det nok ikke Open Source). Det meste "købe" software tillader dig faktisk at gøre det du siger. Hvis jeg vil bruge det på een computer, så installerer jeg det der. Når jeg er færdig med at bruge det der, kan jeg afinstallere det og installere det på en anden computer. Meget software tillader endda at du kan installere på ligesåmange computere som du vil, bare du ikke benytter det mere end eet sted af gangen. Musik er ikke det samme som software. Software nyder f.eks. ikke den beskyttelse omkring tekniske foranstaltninger der lige er blevet gennemført. Det er udmærket du synes du er flink. Jeg ville kræve det som et minimum. En CD er komplet uinteressant. Det er et stykke plastic. Musikken der ligger på er interessant. Men, bare fordi du har lavet musikken, skal du altså ikke bestemme hvordan jeg forbruger den. Om du er en flink mand ved jeg ikke .... Mads Bondo Dydensborg |